Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at hag et blad, jeg tror, jeg kunde skjules!
Kun alt står stille, til han kommer frem,
kun glæden sparer mig og ikke dræber;
thi nu han ser mig, og han springer, springer!
Kun ingen anden følger hurtig efter,
og han den samme, Gud, blot ej forandring,
men lige god og glad, o Gud og himmel,
der er han!
Håkon.
Godmorgen, mit digt i den syngende skov!
nu hjorten og hinden og buen har lov!
(kaster den og springer ned, kysser hende).
Så tørstig min pil gennem dugløvet llød;
du er dog det herligste stykke, den skød.
Inga.
Jeg så dig på bakken, i morgnen du stod
med skyggende hånd og så hid henimod.
Håkon.
Jeg jaged en hjort mellem flygtende trær,
da steg du af jorden og staused mig her.
Mig mødte to øjne, to blinkende hænder,
jeg skvgged, jeg spejded; thi sollyset blænder.
Jeg mente, det var kun min tanke, som skabte
dit billed af morgenens tåge, du tabte,
men tvilene tonede hen i det blå;
thi skønnere blev du, jo længre jeg så.
Da leve lik hjorten, tiuren fik snakke,
jeg løb ned igennem den lyngvåde bakke,
jeg hopped på stenen: her stod du i glans
af skinnende glæde og solstråledans.
45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
