Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»O, hvilken kold, prosaisk tid!«
sukked Napoleon, stirrede did,
hvor onkelen holdt på den hoje bue
i minnernes manende aften-lue.
Siden, — han selv ved Magenta stod,
frihedens lyn slog om hans fod,
Austria sank i skam og blod,
svulmende steg den gule flod, —
hvad sagde han så?
»O, hvilken kold, prosaisk tid!«
svor Garibaldi, mæt af strid
for folkenes sag i to verdens-dele; —
nu støbte han lys og var træt det hele.
Siden, — han sa i Palermos havn
dampere fulde fra stavn til stavn:
ungdom, der kom på hans blotte navn,
lagde to riger til lians favn, —
hvad sagde han så?
»O, hvilken kold, prosaisk tid!«
sukker du ofte i mistillid;
men over dig selv og din lille skæbne,
du glemmer de kræfter, som nu sig væbne.
Herren forkyndes i liver en krog,
lynet må tale menneske-sprog,
folkene brød tyrannernes ag,
— husker du Shermanns sidste tog:
hvad siger du så?
51
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
