Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bryllopsvise nr. I.
En myrte-krans er skon at se,
nar den står frisk i uskylds sne
med duft af kærlighed og våd
af glædens klare gråd;
når moders blik er sol derpå,
og luften let og hojtids-blå
derover går
og liflig spår
om lang og kraftig dag.
liver den, som selv sad rød og varm
med kransen på og gråd i barm,
hun ser på dig med bøn til Gud,
du bly, du vakre brud.
Du ved det ej, du er så ung,
hvor den kan blive rig og tung;
ti livets frugt
med sygt og smukt
skal modnes bag dens blad.
Men bliver den for tung iblant,
så støt dig tro til ham, du vant;
ti han går fast, skønt han går tyst,
og du, - du er hans lyst!
Græd ej, skønt langt fra hjem du for:
han blir dig både far og mor!
Husk, i din krans
hvert blad- er hans, —
hans tanker for dit vel!
83
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
