- Project Runeberg -  Bibelen /
Lukas 18

(1933) Tema: Christian Literature, Danish Literature
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Lukas 18

  1.  Men han talte til dem en Lignelse om, at de burde altid bede og
      ikke blive trætte,
  2.  og sagde: "Der var i en By en Dommer, som ikke frygtede Gud og
      ikke undså sig for noget Menneske.
  3.  Og der var en Enke i den By, og hun kom til ham og sagde: Skaf
      mig Ret over min Modpart!
  4.  Og længe vilde han ikke. Men derefter sagde han ved sig selv: Om
      jeg end ikke frygter Gud, ej heller undser mig for noget
      Menneske,
  5.  så vil jeg dog, efterdi denne Enke volder mig Besvær, skaffe
      Hende Ret, for at hun ikke uophørligt skal komme og plage mig."
  6.  Men Herren sagde: "Hører, hvad den uretfærdige Dommer siger!
  7.  Skulde da Gud ikke skaffe sine udvalgte Ret, de, som råbe til
      ham Dag og Nat? og er han ikke langmodig, når det gælder dem?
  8.  Jeg siger eder, han skal skaffe dem Ret i Hast. Men mon
      Menneskesønnen, når han kommer, vil finde Troen på Jorden?"

  9.  Men han sagde også til nogle, som stolede på sig selv, at de
      vare retfærdige, og foragtede de andre, denne Lignelse:
 10.  "Der gik to Mænd op til Helligdommen for at bede; den ene var en
      Farisæer, og den anden en Tolder.
 11.  Farisæeren stod og bad ved sig selv således: Gud! Jeg takker
      dig, fordi jeg ikke er som de andre Mennesker, Røvere,
      uretfærdige, Horkarle, eller også som denne Tolder.
 12.  Jeg faster to Gange om Ugen, jeg giver Tiende af al min indtægt.
 13.  Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene
      til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig
      Synder nådig!
 14.  Jeg siger eder: Denne gik retfærdiggjort hjem til sit Hus
      fremfor den anden; thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal
      fornedres; men den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."

 15.  Men de bare også de små Børn til ham, for at han skulde røre ved
      dem; men da Disciplene så det, truede de dem.
 16.  Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "Lader de små Børn komme
      til mig, og formener dem det ikke; thi Guds Rige hører sådanne
      til.
 17.  Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige
      ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."

 18.  Og en af de Øverste spurgte ham og sagde: "Gode Mester! hvad
      skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?"
 19.  Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er
      god uden een, nemlig Gud.
 20.  Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel;
      du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; Ær din
      Fader og din Moder."
 21.  Men han sagde: "Det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."
 22.  Men da Jesus hørte det, sagde han til ham: "Endnu een Ting
      fattes dig: Sælg alt, hvad du har, og uddel det til fattige, så
      skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"
 23.  Men da han hørte dette, blev han dybt bedrøvet; thi han var såre
      rig.
 24.  Men da Jesus så, at han blev dybt bedrøvet, sagde han: "Hvor
      vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!
 25.  thi det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for
      en rig at gå ind i Guds Rige."
 26.  Men de, som hørte det, sagde: "Hvem kan da blive frelst?"
 27.  Men han sagde: "Hvad der er umuligt for Mennesker, det er muligt
      for Gud."
 28.  Men Peter sagde: "Se, vi have forladt vort eget og fulgt dig."
 29.  Men han sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen,
      som har forladt Hus eller Forældre eller Brødre eller Hustru
      eller Børn for Guds Riges Skyld,
 30.  uden at han skal få det mange Fold igen i denne Tid og i den
      kommende Verden et evigt Liv."

 31.  Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: "Se, vi drage op
      til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne,
      skulle fuldbyrdes på Menneskesønnen.
 32.  Thi han skal overgives til Hedningerne og spottes, forhånes og
      bespyttes,
 33.  og de skulle hudstryge og ihjelslå ham; og på den tredje Dag
      skal han opstå."
 34.  Og de fattede intet deraf, og dette Ord var skjult for dem, og
      de forstode ikke det, som blev sagt.

 35.  Men det skete, da han nærmede sig til Jeriko, sad der en blind
      ved Vejen og tiggede.
 36.  Og da han hørte en Skare gå forbi, spurgte han, hvad dette var.
 37.  Men de fortalte ham, at Jesus af Nazareth kom forbi.
 38.  Og han råbte og sagde:"Jesus, du Davids Søn,forbarm dig over
      mig!"
 39.  Og de, som gik foran, truede ham, for at han skulde tie; men han
      råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
 40.  Og Jesus stod stille og bød, at han skulde føres til ham; men da
      han kom nær til ham, spurgte han ham og sagde:
 41.  "Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men han sagde: "Herre!
      at jeg må blive seende."
 42.  Og Jesus sagde til ham: "Bliv seende! din Tro har frelst dig."
 43.  Og straks blev han seende, og han fulgte ham og priste Gud; og
      hele Folket lovpriste Gud, da de så det.


Project Runeberg, Thu Dec 20 01:08:14 2012 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkbibel/42_18.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free