Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning av professor dr. Yngvar Nielsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDLEDNING
XXIII
den dypsindige grubler og den smagfulde kunstner vistnok flittig vil besøke:
man forsøke derimot at opreise dem i en ørken, snart vil de øde boliger
forfalde; midt i denne pragt vil man savne baade bekvemmelighet og nytte
og bli nødsaget til at bygge sig hytter mellem ruinerne.» I Treschows ord
la samtiden ind en tankegang, Bom i grunden var ham fremmed. Hvad han
vilde ha uttrykt, var nærmest en frygt for, at landet paa denne tid skulde
forløfte sig paa oprettelsen av et universitet. Han var jo en av dem, som
bedst forstod, hvilke ofre et saadant vilde medføre, og han ønsket forsig*
tighet. Men idet han blev opfattet, som om han overhodet var imot tanken
paa et universitet i Norge, blev han møtt med en almindelig uvilje, som
formelig tvang ham til at komme med nve forklaringer. Hans første indlæg
var datert 13 april 1793. Atter kom han 11 mai med et indlseA for nær*
mere at forklare sine meninger, at han regnet det som tilstrækkelig, at de forut
bestaaende katedralskoler blev utvidet til ne»iere inßtituter, der kunde meddele
ialfald en del av den undervisning, som ellers skulde paaligge universitetet.
Men heller ikke ad den vei lykkedes det ham at vinde tilslutning.
Anderledes var det med en mand som Tyge Rothe. Han hastet i en
egen brochure under titelen Til de priselige mænd, hvilke har utsat premie
med hensyn paa et universitets oprettelse i Norge, at dokumentere sig som
den, der fremdeles hyldet de samme ideer og grundsætninger som i 1788.
Han krævet nu, i 1793, om igjen et universitet i Norge, hvilket kan vorde
Europa til gavn, til fryd, til forherligelse. Han viste hen til Sorø, hvor man
nu hadde et smaa universitet for øie, og han utbrøt: Holberg! — Holberg 1
hvad tok ved dig, da du vilde adles, være baron, bære ordensbaand? Til
et universitet i Norge kunde russere og svenske søke hen for sine studier;
da skulde vel briter og andre ville beskue Norge, som de nu beskuer Sveitzes
alper. Er det fantasi, at jeg heri finder en indtægt for staten ? Skulde
den indtægt ikke være grundet paa landenes faste natur? Det var ord, der
slaaende mindet om et digt av Suhm fra 1776 om Norge.
Kanske den skarpeste av alle brochurer fra 1793 var Et par ord om det
norske akademi, som utkom i Kjøbenhavn. Forfatteren var Envold Falsen,
hvis harme var vakt ved læsningen av en artikel (Indsendt fra Norge) i
Berlingske Tidende. Gjennem tidsalderens vredne stil træder der O8 ner en
virkelig varme imøte, Baadan som nan tillidsfuldt vendte sig mot rikernes
styrer: «Frederik nar Belv set det norske folk. Han har hørt dets redelige
velsignelser. Uten tvil har han paa Dovres top rakt Kongsvolds hæderlige
olding haanden og følt mere ved den frie mands ærlige naandtrvk end
ved etikettens marionetspil. Frederik kjender nordmanden og hans sjæl
er uten mistillid.»
Der er vevart et krev fra kalßen til V(^iiße av 18 januar 1794, nvori
nan ril a. Bi^er: «De tar mi^ for nordmand. JeA er det ikke.
er fodt
i X^sriennavn.
den Kedßte del av mine aar nar je^ nendrevet i I^or^e.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
