Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning av professor dr. Yngvar Nielsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXVI
INDLEDNING
lecieB cie ventet sig meget av den almindelige nationale subskription. Men
de vilde utsætte med at indbyde til en saadan, indtil landsfaderen selv hadde
antat sig saken og lovet at komme deres ønsker til hjælp med Fl’ne be/aUnger og vise foranstaltninger. Hvad de vilde frembære, i underdanighet
og frimodighet, var ønsket om et universitet i Norge. Norge bad gjennem
dem om et fuldstændig universitet, en fuldkommen høiskole, og hertil ven
tedes betydelige bidrag: Maaske turde endog et par private, som vi kjender,
bidrage saa anseelig, at derfor alene det fornødne bibliotek kunde anskaffes.
Det var en ansøkning, mot hvilken der i sin almindelighet ikke saa let
lot sig anføre grunde. Idet den bakefter blev sendt til erklæring av patronen
for Xi«l)ennavnB universitet, hertug kit^DLiiix Kristian av Augustenborg,
kunde han heller ikke paa dettes vegne ta noget andet forbehold end, at
der ikke fra det danske universitet lot sig overføre nogen anden av dets
indtægter til det norske end alene de legater, som uttrykkelig var bestemt
for norske studenter. Men cieBuaFtet viste det sig, at sornlal)nin^erne hadde
været vakt for tidlig.
Allerede regjeringens foreløbige svar, der indeholdtes i en kongelig resolu*
tion av 27 november 1795, var i realiteten jevngodt med et avslag. Ved denne
fik det danske kancelli paalæg om at undersøke, hvorvidt det lot sig gjøre
at frita Norges studerende ungdom for de torelsoiFe exarnina i Kjøbenhavn
og i stedet la disse avlægges ved de norske katedralskoler. Saadan tilladelse
blev senere git ved en ny kongelig resolution av 26 februar 1796, der
blev det endelige svar. Et formelig avslag blev derimot ikke git. Selve
den nye ordning var i sig selv ingen tilfredsstillende foranstaltning, likesom
den heller ikke bestod i mere end ni aar, efterat den i denne tid kun var
litet eller slet ikke benyttet. Allerede 16 april 1796 bekjendtgjorde Suhm,
at eftersom Saken hadde tat denne vending, var hans overenskomst med Bernt
Anker om hans biblioteks overdragelse til det nye universitet blit frugtes*
løs. De to reBolutioner var dræpende for alle norske ønsker om et universitet.
Det l<an il<l<e vel na vseret ancierlecieß, enci at cien inot3t2nci, 3orn overfor
ciißße naci6e vseret vißt av en Baa detvcieliF nordrnancl Born I^i^B
nar Fiort Bin virl<ninF, 0F at nan nar kicirat rne^et til at
Bal<en cien ven
ciinF, cien encieli^ iilc. I^2NB opiatninF iil^ encirnere ve^t, naar cien, Born ciet
Blcecicie, fal6t Barnrnen rne6 nvaci en Baa anßet rnanci Born
L^O^>l,
nacicie at antsre om Balcen i Bin
I^lneFteliF var ciet
823, at cienne opinion i «iel)lil<l<et
imot et norßl< univerßitetß oprettelße;
men ciet tXnl<teß il(l<e ciernen, at Baaciant Bl<ulcie rnotaroeicieß for alle ticier,
— ciet rnenteß nXrrneßt Baalecie3, at ciet var «ier)lil(l<etß fornolci, navnlig 6e
«I(0N0lni8l<e, cier talte imot.
I^uncie utfalciet l)elclaFe3, 0F ciette
virlcet atter irriterencie. De nve Bternnin^er Icorn ilclce frern rneci Barnrne
Btvrlce 0F rneci tilßvarencie nvppi^net, Born cien tillici «F ciet naad, cier nvß
nacicie vXret eie ra2ciencie. Det olev 3tille utover l^orFeß 12N6, forl)2Ußencie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
