Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNIVERSITETETS FORVALTNING. FUNDATSEN
81
prokansler*stilling faktisk bort allerede i 1789, altsaa aaret efterat fundatsen
blev git. Planen av 1812 omtaler den da heller ikke. Ifølge samtlige Btor
tingets lovbeslutninger saavelsom efter den endelige fundats indtar pro
kansleren en dobbeltstilling, som senere kom til at vise sig meget uneldig,
idet han nemlig paa den ene side er kanslerens stedfortræder i forfalds*
tilfælde (fundatsens § 3, lovbeslutningen av 1816 § 2), paa den anden side
umiddelbart deltar i universitetets forvaltning som kollegiets (senatets) for*
mand 1, der tillike paaser kollegiets beslutninger iverksat (fundatsens §§ 13—15,
lovbeslutningen av 1816 §§ 19, 21 og 22). Mot denne ordning var der allerede
i regjeringsindstillingen av 31 mai 1816 gjort den indvending, at det med
grund kunde frygtes, at «Prokantsleren som en Slags Rectov perpetuus vil er
holde altfor megen Indflydelse paa Senatets Forhandlinger og, hvis nan er
en Mand ak no^en Vægt, altid have det i sin Magt at styre det hele efter
sine egne Grundsætninger». Som tidligere paavist (side 63) blev der ikke
desto mindre i 1817 mot kollegiets raad tillagt prokansleren forsætet i kolle*
giet. Antagelig har ikke forholdet mellem kollegiet og den formand, biskop
Bech, som var det paatvunget, været det bedste. Og som man kunde vente.
fastholdt universitetslærerne, da de i 1820—21 drøftet fundats*utkastet, med
øket styrke kollegiets standpunkt fra 1817. Hverken i kollegiets eller i Steen*
buchs forslag omtales kansler* eller prokansler-ztillin^erne ; men senatet med
sin rektor stilles direkte under den samlede regjering, en ordning, for hvis
hensigtsmæssighet saavel kollegiet som Steenbuch anførte en række grunde.
Hermed var det dog efter motiverne til kollegiets forslag ikke meningen helt
at avskaffe disse stillinger. Hvis det ansaaes ønskelig, kunde kanslerstillingen
vedbli som en beskyttende og kontrolerende institution, og en prokansler
fremdeles være kanslerens Bte6lortr3e6er. Men dette rnaatte da nærmest op*
fattes som et led ikke i universitetets, men i regjeringens eller det admini*
Btrative embedsverks organisation og hørte derfor ikke hjemme i fundatsen.
I en kollegiets betænkning vedlagt skrivelse av 18 november 1820 protesterte
prokansleren paa det kraftigste mot prokansler*embedets ophævelse eller be*
klipning og gjorde gjældende, at han for sit vedkommende ikke kunde av
sættes uten efter dom. Hertil bemerket kollegiet, at hvis man ikke fandt at
kunne komme Bech forbi, fik man vente med at sætte den foreslaaede ordning
i kraft til efter hans avgang som prokansler. Som nævnt lykkedes det ikke
universitetet at trænge igjennem med sin mening; men saavel kanslerembedet
som prokanslerens uheldige dobbeltstilling opretholdtes i fundatsen av 1824.
nenßvn til universitetets umlc/c/e/b^re «t/re nådde planen av 1812
organisert et Fen^t beßtaaende av rektor og de — Bom f<Zr nZevnt — 8 fakul
teter dekaner. Dette senat er korsaavidt vZesentlig permanent, som dekanen
er vedkommende fakultets Zeldste profeßßor. Kektoratet Bkal aarlig veksle
mellem dekanerne ekter deres anciennitet, og i rektors sted trøder ved
1 Ifølge den kongelige proposition av 1821 dog uten stemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
