Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LOKALER OG BYGGEFORETAGENDER I TYVE* OG TRETI*AARENE
161
tes ned til 210000 spd. Denne sum kunde jo synes avskrækkende, uttalte
komiteen, navnlig kordi den norske Btat var uvant til saa store byggefore*
tagender. Men man fik i dette tilfælde meget for pengene, og den erkjen*
deise var blit mere og mere levende, at naar staten først skulde la opføre
bygninger, burde disse være saa tilstrækkelige og solide, som deres øiemed
kræver, og opført i en stil, som er staten værdig og til dens evner passende.
Med Finansdepartementet fandt komiteen, at avgivelsen av tomten som en
del av en statseiendom maatte bli at betragte som et i henhold til univer*
sitetsfundatsens § 58 av statskassen bevilget tilskud, svarende til det avgivnes
kapitalværdi. Statens direkte pengetilskud antok komiteen kunde reduceres
noget, idet man til universitetets egentlige byggefond kunde føie salgssum*
men for de 4 i 1820 avhændede gaarde paa Grønland (se ovenfor 8. 144)
med senere paaløpne renter, tilsammen omkring 10 000 spd., idet pengene
til indkjøpet av disse gaarde var tat av byggefondet, og der senere ikke
var truffet nogen endelig og gyldig avgjørelse angaaende beløpets an
vendelse K
Nogen begrundelse av statens forpligtelse til at yde bidrag til dette
byggeforetagende fandt komiteen unødig, da det fulgte av sig selv, at staten
maatte sørge for, at universitetet som en for den absolut nødvendig indret*
ning fik tilstrækkelige og hensigtsmæssige lokaler. Og hvad universitetet
ikke kunde tilveiebringe ved sine egne kapitaler, maatte utredes av statskas*
sen. Ved undlateiBen av at anvende marmor og ved det nZevnte tillæg til
universitetets byggefond bragtes statsbidraget ned til 71 000 spd., og lx% herav
eller med et opad avrundet tal 6 000 spd. foresloges av komiteen opført paa
budgettet. Av byggefondet med tillæg av, hvad der efterhaanden indkom
ved salg av de gamle universitetsbygninger, skulde aarlig anvendes 1 1 500
spd. Med andre ord: med runde tal skulde universitetet selv bekoste a/3,
staten V3 av de nye bygninger. I virkeligheten blev dog statens andel i
byggeutgifterne større end efter denne beregning.
linder debatten i Btortinget den 20 juni 1839 meddelte I-I. ?I.
at
man i de Bidßte dage nådde gjort erkaring om, at grunden paa den valgte
bvggepladß i ennver nenßeende var 3Xrdeleß god og overgik den korvent
ning, man nådde gjort Big derom, t^lan vilde nelßt ikke nat bvggetiden kor
lZenget til 12 aar og nådde gjerne Bet, at man nådde kulgt Bcninkelß korßlag
om anvendeiße av marmor, Bom paßßende vilde na bidraget til at antvde
nationenß dannelßeßtrin og denß agtelße kor bvgningenß nenßigt. ?lan anßaa
det imidlertid krugte3l«Bt at kremßZette be3temt korßiag nerom.
Kun kra
enkelte nold kremkom der ind3igeiße mot ennver bevilgning, og indßtillingen
om en Baadan vedtogeß av Btortinget mot 4 Btemmer. Leßlutningen om
1 Kollegiet hadde foreslaat renterne av dette særskilte fond anvendt til adjunktstipen*
dier, hvortil stortinget i 1839 første gang bevilget 1 000 spd. Jfr. herom og om den i teksten
omhandlede komitéindstilling Taranger: Historiske Oplysninger etc, s. 118—20.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
