Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - I. Lærerern Karl Ivânitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 Barndom og Drengeaai-.
„Nok er jeg lille," tænkte jeg, „men hvorfor
skal det derfor netop gaa ud over mig? Hvorfor
slaar han ikke efter Fluerne henne ved Volodjas
Seng? Der sidder fuldt op af dem! Nej, Volodja
er ældre end jeg; jeg er den mindste af os alle:
derfor er det, at han piner mig. Han tænker ikke
paa andet," hviskede jeg, „end paa at være ube-
hagelig mod mig. Han ser meget godt, at han
har vækket mig og forskrækket mig, men lader,
som han ikke mærker det . . . hvor han er ækel!
Og Slobrokken og Kalotten og Kvasten — aa,
hvor de er’, ækle!"
Medens jeg paa denne Maade i mit stille Sind
gav min Ærgrelse over Karl Ivånitsch Luft, gik han
hen til sin Seng og saae paa Uhret, som hang
over den i en lille Sko broderet med Glasperler,
hængte Fluesmækken paa et Søm og vendte sig
derpaa til os i den mest oprømte Tone af Verden:
— Auf Kinder, auf! . . . s’ist Zeit. Die Mut-
ter ist schon im Saal, udbrød han med sin god-
modige tyske Stemme, hvorpaa han gik hen til
mig, satte sig ved Fodenden af Sengen og tog sin
Snustobaksdaase op af Lommen. Jeg lod, som jeg
sov. Karl Ivånitsch tog sig først en Pris, pudsede
Næsen og smeldede med Fingrene, hvorpaa han
gav sig i Lag med mig. Han lo saa smaat medens
han kildede mig under Fødderne. — Nu, nun,
Faulenzer! sagde han.
Hvor kilden jeg end var, saa sprang jeg dog
ikke ud af Sengen og svarede ham heller ikke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
