Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Barndom - IV. I Timen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 Barndom og Drengeaar.
mig mere af med dem, end om de kunde have
været mine egne Børn. Husker Du, Nikolai, den-
gang Volodja havde gastrisk Feber, husker Du,
hvorledes jeg sad ved hans Seng i ni Døgn uden
at lukke et Øje. Ja! Dengang var jeg den gode,
den kjære Karl Ivånitsch, dengang behøvede man
mig; men nu, tilføjede han med et ironisk Smil:
„nu er Børnene blevne store, de skal lære noget
Ordentligt". Ligesom de her ikke lærte noget,
Nikolai V
— Det skulde man synes; hvorledes skulde de
ellers lære? sagde Nikolai, medens han lagde Sylen
fra sig og med begge Hænder trak den begede
Traad igjennem Læderet.
— Ja, nu er jeg overflødig, og saa skal jeg
jages bort; men Løfterne? Taknemmeligheden?
Nathalie Nikolåjevna har min Agtelse og min Kjær-
lighed, Nikolai, sagde han, idet han lagde Haanden
pas Brystet: — men hvad kan hun vel gjøre? Hun
har ikke mere at sige i Huset end . . . Her taldt
hans Øjne paa en Stump Læder, som han med en
ringeagtende Mine kastede paa Gulvet. — Men jeg
véd nok, hvem jeg kan takke for det og hvorfor
jeg nu er overflødig: det er fordi jeg ikke smigrer
o g ikke stikker n o g e t u n d e r Stolen, s o m v i s s e
Folk. Jeg er Vant til altid at sige Sandheden
ligemeget, hvem der hører paa det, sagde han
stolt. Gud forlade dem! At jeg kommer bort,
gjør dem ikke rige, og med Guds Hjælp finder jeg
nok mit Brød . . , hvad mener Du, Nikolai?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
