Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dregeaar - II. Tordenvejr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218 Barndom og Drengeaar,
bart Hoved og kort afklippet Haar, skæve, skind-
magre Ben og en underlig skinnende rød Stump
af Haand, som han stak lige ind til os i Kaleschen.
— Gode Herre! Giv en stakkels Krøbling lidt
i Jesu Navn! siger Tiggeren i en klynkende Tone,
medens han idelig bukker for os og slaar Korsets
Tegn.
Jeg kan ikke beskrive den Rædsel, som i dette
Øjeblik greb min Sjæl. En kold Gysen overfor mit
hele Legeme og jeg saae med stive Øjne forfærdet
paa Tiggeren.
Vasili, som har det Hverv at fordele Almisser
under Vejs, var beskjæftiget med at foreholde Philip,
hvorledes denne skulde binde Skaglen fast, og først
da alt er i Orden, og Philip med Tømmerne i
Haanden kravler op paa Bukken, begynder Vasili
at se efter i Sidelommen. Men Vognen er aldrig
saa snart kommen i Gang, før et blændende Lyn
pludselig faar hele Dalen til at staa i lys Lue;
Hestene standse og umiddelbart efter paafølger der
et saa bedøvende Tordenskrald, at man skulde
synes hele Himmelhvælvingen styrtede sammen.
Vinden tager til: Hestenes Manker og Haler, Vasili’s
Kappe og Forlæderet staa ud i én Retning og
flagre fortvivlet under de voldsomme Vindstød.
Paa Overlæderet af Kaleschen hører man det tunge
Fald af den første store Regndraabe . . . der kom
den anden, tredje, fjerde og pludselig var det lige
som nogen kunde give sig til at slaa paa Tromme
over Hovedet paa os, og h^le Omegnen gjenlød af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
