Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dregeaar - XXIV. Jeg selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•
336 Barndom og Drengeaar.
tiden hører ham sige, at „med min Forstand" og
„min Begavelse" vilde det ligefrem være en Skam
ikke at kunne det og det, synes det mig endogsaa,
at jeg holder af ham.
Hvad mine Observationer med Hensyn til Pige-
kammeret angaa, saa ere de forlængst ophørte; jeg
generer mig nu ved at skjule mig bag Døren, og
jeg maa desuden tilstaa, at den ubestridelige Kær-
lighed, som Mascha lægger for Dagen lige over for
Vasili, har havt en betydelig afkølende Virkning
paa mig. Da de endelig bleve gifte, hvortil jeg paa
Vasili’s Anmodning har udvirket dem Tilladelse hos
Papa, føler jeg mig fuldstændig helbredet for min
ulykkelige Lidenskab.
Da de nygifte komme for at takke Papa og
Mascha herved tager Anledning til ligeledes at takke
alle os andre, idet hun kysser os hver især paa
Skulderen, er det eneste, jeg herved lægger Mærke
til, at hendes Haar lugter af Rosenpomade, men
ellers føler jeg ikke noget.
I det Hele taget begynder jeg lidt efter lidt at
blive af med de Svagheder, jeg led af i Drenge-
aarene, med Undtagelse dog af den aller væsen-
ligste, som endnu skulde volde mig mange Bryderier
i Livet, Tilbøjeligheden nemlig til at ville være
selvklog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
