Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234 DOKTOR MOREAUS Ø.
Kækkeste af dem var allerede døde. Efter at min
stakkels Hund, min sidste Ven, var bleven dræbt.
optog ogsaa jeg til en vis Grad den Skik at sove
om Dagen for at kunne være paa min Post om
Natten. Jeg ombyggede min Hytte ved
Indhegningens Mur og gjorde dens Aabning saa lille, at
hvis nogen forsøgte paa at trænge derind, vilde
det nødvendigvis gøre betydelig Støj. Dyrene
havde ogsaa glemt Brugen aflld, og deres fordums
Frygt derfor var vaagnet igen. Jeg gav mig paany
— og denne Gang med en næsten lidenskabelig
Iver — til at hamre Pæle og Grene sammen til
en Flaade, hvorpaa jeg kunde flygte.
Jeg havde tusind Vanskeligheder at overvinde.
Jeg er overordentlig kejtet med mine Hænder, og
i mine Skoledage var der ikke noget, der hed
Sløjd, men paa en eller anden Maade lykkedes det
mig tilsidst at tømre en klodset Flaade sammen,
og denne Gang sørgede jeg for, at den var solid.
Den eneste uoverstigelige Hindring var, at jeg
ingen Beholder havde til det Drikkevand, som jeg
nødvendigvis maatte medtage, dersom jeg begav
mig ud paa dette ubefærdede Hav. Jeg tænkte
paa at forsøge paa at lave mig et Lerkar, men
jeg kunde intet Ler finde paa hele Øen. es
vandrede længe sløvt omkring paa Øen og stræbte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
