Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240 DOKTOR MOREAUS Ø.
som jeg havde følt under mit Ophold paa Øen.
Ingen vilde tro mig; jeg stod Menneskene næsten
ligesaa fjærnt, som jeg havde staaet Dyrefolkene.
Maaske havde mine Stalbrødres naturlige Vildhed
til en vis Grad smittet mig.
Man siger, at Rædsel er en Sygdom, og jeg
tør 1 ethvert Tilfælde sige, at en hvileløs Frygt
nu i flere Aar har hersket i min Sjæl — en saadan
Følelse, som en halvt tæmmet Løveunge kan have.
Denne sygelige Frygt antog en højst mærkelig
Form hos mig. Jeg kunde ikke komme bort fra
den Tanke, at de Mænd og Kvinder, som jeg
traf paa, var Dyrefolk — Dyr, hvis Sjæle havde
faaet et vist ydre Præg af Menneskelighed, og
som endnu saa nogenlunde bevarede dette Præg,
men som dog snart vilde begynde at falde
tilbage, at vise først eet og saa et andet dyrisk
Kendetegn. Men jeg har betroet mig tl en
ualmindelig kompetent Mand — en Specialist i
Sindssygdomme, som tidligere havde kendt Moreau.
og som syntes i det mindste halvvejs at skænke
min Fortælling Tiltro — og han har hjulpet mig
meget.
Ihvorvel jeg ikke venter, at Rædselen fra hin
Ø nogensinde fuldstændigt vil forlade mig, ligger
den dog i Reglen dybt nede paa Bunden af min
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
