Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De første Jagter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vendte sig om, saa de store Sølvmønter om
hendes bare Hals raslede mod hinanden.
— Kom, saa skal vi sige Dem Deres
Skæbne!
Foran Teltene, der kun var lukkede til tre
Sider og aabne i Læ af Vinden, brændte
tørre Granstammer med gul, dagklar Ild,
og her satte vi os paa et falmet, rødt Tæppe.
Hele Stammen løb sammen for at se paa mig.
Der var en Snes Mennesker, Store og Smaa,
Mænd og Kvinder mellem hinanden.
Saa hæslige de gamle, snadderygende
Kællinger er, saa blændende skønne kan de unge
Piger være i deres korte Blomstringstid. De
er som Sydens hede Sol, der brænder en
ildfuld Dag og gaar ned, svinder hen i Nat uden
en skaansom, formildende Skumring.
En saadan ildfuld Ørkensol var Marfa,
der læste min Fremtid af Linjerne i min
Haand. Hun lovede godt, som Ungdommen
altid lover, som Kvinden altid lover den, hun
vil røve fra:
— Livslinjen er lang, men der er Døds-
spring paa den, — oversatte min ældre
Velynderske, — men Sundhedslinjen støder til
dernede ved det store Spring. Det er godt.
De bliver ældgammel, uden dog at synes Dem
selv for gammel....
Jeg rømmede mig let, og de saà begge to
paa mig bebrejdende og overbevisende.
— Forstandslinjen er lige og tydelig. Den
begynder højere end Livslinjen. De har Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
