Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De første Jagter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De første Jagter 21
i Kanten af Myret. Jeg gik med alle Nerver
spændte for ikke at skyde forbi og haabede,
at Haren ikke maatte rejse sig, før jeg var
paa Skud, hvad de havde Tilbøjelighed til;
og det var jo netop af den Grund, at jeg
havde Brug for Woj.
Jeg gik og kunde ikke rigtig blive klog
paa, om Haren havde sat sig oppe paa Mar-
ken i en Fure eller i Birke- og Ellekrattet paa
den lave Skrænt. Men pludselig rykkede Woj
i Snoren, saa jeg nær havde sat mig ligesom
den paa Bagdelen. Den strittede imod med
alle fire og skævede med det gule ud af Øj-
nene ned til Myret. Man kunde have hængt
den, den havde dog strittet imod med alle
Kløerne i Marken og skævet gult efter det,
den saa : Det var Haren, der langsomt hop-
pede afsted nede i Myret.
I samme Sekund skød jeg. Jeg saa den
gennem Røgen. — Død eller levende, lige-
m.eget! — Det andet Løb fik den lige bag-
efter. — Det er første Gang, der er afgø-
rende for Hunden, — tænkte jeg, og Haren
laa ogsaa endevendt paa Pletten.
Jeg slæbte Woj med mig ned. Den sprang,
virrende med Hovedet, krumme Bukkespring
lige op i Luften, hvæsede og hostede hæst,
og da vi kom helt hen til den graaskindede
Hare, bed den i Snoren for at komme løs,
men det hjalp altsammen ikke. Jeg snakkede
godt for den og skar Haren op og tog Ind-
1 Dyreham 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
