Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De første Jagter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 De første Jagter
langt borte at gøre Bytte; thi saa kloge er
de, aldrig at røve i Nærheden af deres Bolig,
for ikke at forraade den eller blot henlede
Mistanken paa sig. At angribe Mennesket
selv i haarde Vintre i de Egne indlader de
sig ikke paa nu til Dags. Jeg har kun hørt,
at en Jæger blev bidt af en omstrejfende, gal
Ulv. Den kastede sig over ham ude paa Lan-
devejen og bed ham i Laaret, inden han fik
Bøssen fra Skulderen og jaget den en Hagl-
ladning tværs gennem Bælgen.
Det var en gammel Landmaaler, der for-
talte det; han havde selv set, hvordan det
hele gik til ...
Jeg havde faaet en sort Spids hos en Bon-
de, og man paastod, at den skulde være en
ren Djævel til at drive Harer.
Det viste sig imidlertid, at ,,Woj", som
den hed, var lynende bange for Skud og ikke
kunde taale at se en Bøsse, uden straks at for-
svinde med Halen mellem Benene og Haa-
rene staaende i Børster paa Ryggen.
Da jeg jo nok kunde forstaa, at den havde
været paa Jagt og var kommet galt afsted
ved at faa et Par uforsigtige Hagl i Pelsen,
opgav jeg den ikke og slæbte den trods al
Stritten imod med mig i en Snor.
Jeg lod den ogsaa altid være paa fastende
Hjærte, naar vi gik paa Jagt.
Saa var det en Dag, da den første Spor-
sne var faldet hvid og blød over Ødemarken,
at jeg med Woj gik og trampede en Hare op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
