Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
blomstre. Derfor behøver Du ikke at skilles fra
Dine andre Venner, maaske ogsaa vi reise til Men-
tone, der skal jo være saa smukt, Fader·«
,,Men hvad skal alt dette sige?« spurgte Povitz.
»Jgaar vare vi jo enige om, at Frants ikke burde
følge os længer.«
,,Ja, og idag kan Du tænke Dig, han skriver
en heel Bog om at han nu vil folge os, saalangt,
saalangt som Havet gaaer og der er Himmel over
vore Hovedet. Nu er han blot kjed as at reise med
os begge, han vil helst reise med mig alene. Hvad
synes Dul det staaer der virkelig, Du faaer det blot
ikke at læse. Det er min Bog, jeg vil gjemme den,
omhyggeligere end han forstod, og læse den igjen,
hvergang han gjør mig bedrøvet Maa jeg ikke
nok?«
»Og jeg er altsaa tilovers?« spurgte Povitz.
»Min egen, kjære Fader!« svarede Gazela,
,,Du tilovers, Du! —— Der, hvor jeg skal være
lykkelig, maa Du altid være med.«
Hun skjulte sit Ansigt ved hans Bryst, for at
Ingen skulde see, at hun græd. Den gamle Gene-
ral rakte Hardenberg Haanden. »J hele hendes Liv
har hun været mig til Velsignelse, Dul men aldrig
gjort mig saa glad som i dette Oieblik.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
