Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
»Det er ogsaa blot derfor, jeg lader ham reise
med os,« svarede Gazela
Generalen vendte sig mod Fru Sparre. »Min
naadige Fru Baronesse!« sagde han, »ieg beder
Dem tusinde Gange tilgive vor Uopmærksomhed —
vi lieskiestige os io kun her med os selv, og deti
Deres Nærværelse Det er disse to Borns Skyld
De kan ikke tro, hvormeget de gjore mig af det.«
,,O, Hr. Generall« svarede Fru Sparre be-
væget »Vær overdevist om, at Ingen kan tage
mere levende Deel i alt hvad der angaaer Grev
Hardenberg end jeg. — Veed De ikke, at det er ham,
min Mand og jeg har at takke for vor hele Lykke.
— Har han aldrig nævnet mit Navn for Dem?
— o nei, naturligvis! for Gazela maatte han jo
glemme Helene, —— kjender De ikke vor Historie?
Den har dog staaet at læse med forvanskede Navne
og forvanskede Situationer i de offenlige Blade.
Det er for denne Histories Skv·ld, at min Mand
befinder sig her idag, han vilde tugte Avisskriveren,
og istedetfor at dræbe ham, som jeg sandt ret og bil-
ligt, fik han selv et affkyeligtKaardestik i Skuldren.«
»Og jeg, som troede at have afgjort den Sag
til alle Parters Tilfredshed,« sagde Hardenberg —-
15s7—t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
