Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ylassten rev Vlide af Træer og Buske, Solen
gjemte sig bag Skyerne, det regnede sonderpaa, og
over Skoven laa der en graa Taage. Det var
Dagen efter Sanet Florentin i Naadens Aar 1(372.
Oppe vaa et Havegiaerde stod en ung Pige,
og en Rotter holdt nedenfor. De To talede med
hinanden.
»Naar ieg seer Dig staa deroppe,« sagde han,
,,lille og fiin, og krylie sammen i din tykke Kofte,
saa onsker jeg, at Nod og Ufred aldrig maa naae
Dig. De ville knuge Dig til Jorden.«
»Det bar ingen Nod, Jakob Hoeg Jeg troer
forvist, Gudfader stikker ikke et Menneske værre Lod,
end det saaer Evne til at beerez —- men hvorfor tale
vi om Nod og Sorg, naar Du er tilstede, Du, saa
freidig og forvoer, som om Du var Mand for at
vinde Bugt med Alder-dens Betrvk. —- Hdor skal Du
nu hen, Du er saa pyntet?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
