Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
397
og begge Haandlede en Krands af hvide Tænder,
saadan til Erindring om dem, der vare sugede fær-
dig, det forstaaer Du nok «
Manden fik kun Leilighed til at svare med et
Nik. J det Samme raslede det i Lyngen, en mørk
Skikkelse hævede sig iveiret foran dem, en Jernhaand
lagde sig om den Enes Hals, knugede den sammen
og drog Rebet, som han holdt, til sig. Manden .
udstødte et kvalt Suk og fægtede omkring i Luften
med Armene Den Anden sprang op, Viben
reiste sig uden at give Slip paa sit Bytte.
»Hvad vil J med min Hest?« sagde han dæm-
pet. »Afveien, eller Du skal faae det kolde Jern
at smage.«
»Til Hj»celpl« raabte Manden og foer ind paa
ham. Viben slængte den, han holdt paa, fra sig,
gav den Anden et Næveslag, som strakte ham til
Jorden, sprang op paa Hesten og jog bort iNattens
Mørke
Først da Solen kom frem, droge Ditmarskerne
tilbage fra Gaarden. Kay havde været Vidne til
det der foregik mellem Jerremen og Viben, han
klyngede sig til den gamle Borgermesters Arm, lod
hente Ratlovs bedste Viin op til ham, skænkede for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
