Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
næsten løb han ud af Stuen og ind i sit private
Soveværelse.
Derinde stod hans Hustru og ventede paa ham.
Han standsede foran hende og sagde forpustet:
— Naa, det er godt, du er her til at hjælpe med
Indpakningen. Jeg behøver forresten ikke meget
med mig. Se her er Nøglen til Pengeskabet, hvis
der skulde være noget, mens jeg er borte. De andre
Nøgler ligger derinde, at du ved det. Stil de to
øverste Skiver paa b og Z, de nederste paa d og X,
før Nøglen kommer i . . . .
Han saa sig om, og hans Ansigt fortrak sig i
en rasende Grimasse:
__ Hvor i Djævelens Skind og Ben er min Kuf-
fert, Pelsen og Støvlerne. Gav jeg ikke mine Or-
drer? Udtaler jeg maaske ikke det russiske tyde-
ligt nok? Har jeg pludselig faaet en Akcent i min
Udtale, saa man ikke forstaar mig! ––
__ Jakow! — bad Hustruen grædefærdig og
rakte Haanden ud efter ham. — Jakow, du er
ikke rask. Du har Feber. Kom skal jeg hjælpe dig
til Ro. Du taler jo i Vildelse. Jeg har jo ikke gjort
dig noget ondt . . . . Jeg har altid kun villet dit
Bedste___Det er fordi, vi er forskellige Menne-
sker .. . .
__ Lad mig være i Fred! — raabte Segal og
truede ad Hustruen med de knyttede Hænder.
Hvorfor Satan bliver mine Ordrer ikke efter-
komne! Jeg taaler ikke Modsigelse mere! Det kan
være nok nu! ...... Gaa ad Helvede til! skreg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
