Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og var de første, der løb, da Fedja forskrækkede
dem. Munken gik tæt hen til dem, hvor de sad:
— Hvor blev Jeres Fører af?
De saa skulende paa Munken.
— Jeg mener Fedja Suchoswersky.
__ Naa Fedja! Jo, han blev hos Enken hinsides
Floden!
Og de forklarede nøje, hvad hun hed, og hvor
hun boede . . . .
Kort efter stod Munken udenfor Enkens lille
Træhus. Der var Lys i en af Stuerne, men han
kunde ikke se, hvad der foregik derinde. Da han
bankede paa, kom Enken selv ud for at se, hvem
det var.
— Guds Fred, lille Tante! — hilste Munken og
satte straks Foden indenfor Døren. — Fedja bad
mig træffe ham her.
— Ja, naar Fedja selv har sagt det, — svarede
den lille, runde Enke med en sødlig Stemme og
lukkede Døren op til Kammeret, hvor Fedja laa
og sov, saa lang han var, paa en Løjbænk. Han
rejste sig søvndrukken, da Munken traadte ind, og
maalte ham med et usikkert og prøvende Blik.
— Naa, her træffer jeg dig .endelig, Broder,
hilste Munken og smilte over Fedjas synlige Util-
fredshed ved at se ham. — Jeg har, som du ved,
.noget vigtigt at ,tale med dig om .. . .
Fedja fortrak Munden, som om han vilde sige,
,at han ikke kunde tænke sig, hvad det skulde
være.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
