Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282
sine s lo re smudsige Støvler tilstrækkeligt. Hendes moralske
Grundsætninger var nærmest rigoristiske; men hun hørte
ikke til dem, der optraadte som Dydsprædikant. Naar hun
var utilfreds med en eller anden, saa’ hun paa ham med et
strængt Blik; men i dette Blik laa desuagtet hele hendes
aabne, ædle Sindelag, der havde Forstaaelse for alt
menneskeligt. Kun paa ét Punkt var hun ubarmhjærtig. »Sin
Kones Mand!« sagde hun engang om et af Medlemmerne, og
den foragtelige Tone, hvori hun sagde disse Ord, har for
bestandig præget sig i min Hukommelse.
Sophie Perovskaya var Godheden selv, men samtidig en
Oprører af det stærkeste Staal. Hun behovede ikke at
udsmykke Arbejderne med indbildte Dyder for at holde af dem
og arbejde for dem, hun tog dem, som de var, og sagde en
Gang til mig: »Det er et stort Arbejde, vi har begyndt. To
Generationer vil maaske bukke under for Sagen; men det
maa gøres alligevel.« Ingen af Kvinderne i vor Kreds vilde
have ladet sig skræmme tilbage af Døden paa Skafottet;
men paa den Tid af vor Virksomhed tænkte ingen af dem
endnu paa en saadan Skæbne.
Del Brev, som Sophie Perovskaya skrev til sin Moder
nogle Timer før hun besteg Skafottet, er det smukkeste
Vidnesbyrd om denne heroiske, ædle Kvindesjæl.
Følgende lille Tildragelse vil vise, hvorledes de andre
Kvinder i Kredsen var. En Aften sent, det var allerede over
Midnat, skulde en af Vennerne og jeg bringe en vigtig
Meddelelse til Varvara B. Vi traf hende siddende ved sit
Skrivebord ifærd med at kopiere et Program for Kredsen.
Pludselig fik jeg et af disse taabelige Indfald, som Mænd undertiden
finder morsomme — jeg vilde sætte hende paa Prøve!
»Varvara!« sagde jeg, »vi kommer for at hente Dem; vi vil gøre
et meget dristigt Forsøg paa at befri vore Venner fra
Fæstningen.« Hun gjorde ikke et eneste Spørgsmaal, lagde rolig
Pennen væk. rejste sig og sagde: »Saa lad os gaa strax!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
