Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON,
«Og jeg siger endnu ét, Johan Wale, det nenilig, at jeg
fra og med denne Dag, vil være Deres argeste Modstan-
der, hvorsomhelst jeg træffer Dem, og paa hvad Maade
jeg kan.»
«Det var at tale som en Ridders Lige» gjenmælte Fogden
med en utvetydig Haan i Stemme og Blik; «men for at jeg
skal kunne skjænke dine Ord nogen Opmærksomhed, turde
du vise mig dit Fædrenevaaben; mit Skjold hænger blankt
deroppe i Salen; du kan selv se det der.»
«Skjoldmærke har jeg ikke. . . .»
«Men din Fader. . . .»
«Min Fader — ha Foged, De vil give mig Finter, men. . .»
«F orivre dig ikke, Ungersvend, du kan vel ikke forlange,
at Johan Wale skal skifte Hug med den første, den bedste
Landstryger. Mig forekommer det ikke at ligge nogen
Finter i mine Ord. Sønnen arver sin Fader, hans Ære saa-
velsom hans Skam. Vis mig blot, at du er jevnbyrdig med
mig, og mit Sværd skal ikke længe tøve i Skeden.»
Der laa noget saa koldt og djævelsk eggende i Fogdens
saavel Ord som Gebærder, at Herman ikke længer var sig
selv mægtig. For anden Gang i Løbet af en kort Stund
ureb hans Haand efter Sværdhaandtaget. Han kunde ikke
overtænke eller klargjøre sig Følgerne af, hvad han stod i
Begreb med at udføre. Han saa i Johan Wale blot den
grusomme Nidding, der i ham haanede et helt Folks retmæs-
sige Klageraab. Det frugtesløse i en Kamp her, hvor der
aldrig kunde blive Tale om en Tvekamp, men om et Selv-
forsvar mod de Hundreder, Fogden hvert Øieblik kunde kaste
over ham, og Fængsel samt en forsmædig Død som Kampens
eneste Frugt — alt dette var Ting, som i dette Øieblik ikke
laa indenfor den dristige Ynglings Synskreds.
Men just som hans Haand greb efter Sværdet, og just
som Vredens ubesindige Ord svævede paa hans Læber, lagde
en anden Haand sig: paa hans Skuldre, og følgende Ord ud-
taltes i hans Øren:
«Forstyr ikke Freden i Kongens Borg!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
