Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVAD SVENDEN SAA, 35
Herman saa til Siden, og et Par alvorlige, men gjennem-
gode Øine mødte hans. Det var Grev Hans af Ewersten.
Men hans Blik blev mørkt og truende, naar han flyttede det
fra den opirrede Svend paa Johan VWale.
«Her maa hænde underlige Ting, eftersom De, Foged,
indenfor Deres egen Borg kan bringe en fredelig Budbærer
til at glemme sig selv og sin Konge?»
«Ædle Greve,» svarede den Tiltalte, «denne Yngling er
lig Bønderne her i Landet, hvis Ærinde han gaar. Han ved
knapt at gjøre Forskjel paa, hvad som passer Undersaatten,
og hvad som er Kongens Rettighed.»
Mens han talte, nærmede han sig Døren til Bastuen
og lod den ligesom af sig selv dreie sig paa sine Gangjern,
saa at den gik igjen. Hvor godt beregnet end denne Be-
vægelse var, var dog Grevens Blik allerede kommet Fogden
i Forkjøbet. Den indestængte Røg havde ogsaa faaet Tid til
at sprede sig saa vidt, at Greven fra det Sted, hvor han
stod, kunde se Benene af det nærmest ved Døren hængende
Lig. Uden at lade sig mærke med Fogdens Foranstaltning
gik han frem og rykkede Døren op, men för hastigt tilbage,
da han fik se de fem halvbrændte Lig.
«Dette er da den Hilsen, som den unge Mand skal
bringe sin Herre fra Kongens Foged?» spurgte han.
Johan Wale bøiede bejaende sit Hoved.
«Nu vel, unge Mand,» sagde Greven og saa atter med
sine Øine paa Herman, «stig tilhest, og bring din Herre det
Budskab, som man har givet dig. Jeg forstaar nu eders
Harme og Vrede . . .. Guds Død, Foged, jeg frygter for, at
Kongens, vor Herres Regimente skal faa meget at bestille, om
sligt længe vedbliver.»
Greven var øiensynlig oprørt. Han vendte med en vis
Hast den bukkende F oged Ryggen.
«Kom, kom, Ungersvend, og lad os skynde os herfra,»
sagde han til Herman og fjernede sig henad Borggaarden.
Herman fulgte. Da de kom til den frie Plads foran
Loftsbroen, var allerede Størstedelen af Rytterne forsvundne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
