- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
93

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

v -E

BEGRAVELSEN. 93

tidelig Stemning. Den Tanke, den Beslutning, som lever igjen
og ligesom gror sig fast der indenfor Alteret, for Herrens
Ansigt, den Tanke og den Beslutning er ikke af det onde.
De gjælder en retfærdig Sag — Menneskets aller helligste.
Neppe har nogensinde en latinsk Messe faaet slige Ord som
de, der i denne Stund brændtes ind i Hjertet hos hver Mand
og hver Kvinde, være sig inde i Templet med dets indviede
Lys eller udenfor det under den blaa. Himmel med Stjernely-
sene. Farens overhængende Nærhed havde faaet en mægtig
Tolk i de fem Kister, de døde talte her et Sprog, som for-
stodes af alle, og i et Nu stod bag alt et Maal, stort og høit
og fælles for alle — Fædrelandet. Og her hendte i Virkelig-
heden intet nyt. Martyrernes Blod fremkaldte den herligste
Høst. Forfølgeren væbnede Tusinde mod sig for hvert Offer,
der faldt for hans Grusomhed.

Blandt alle de Ansigter, som her fra Grændseskillet mellem
Livet og Døden stirrede en uvis Fremtid imøde, var især to,
der levende udtrykte Vexlingerne mellem Vreden ved det
første Syn af de fem Ofre, og den mandige Beslutning af
Selvopofrelse for et høit og ædelt Maal, alt eftersom Kirke-
sangen og Messen dyssede de oprørte Lidenskaber til Ro.
Det ene af disse Ansigter befandt sig inde i Kirken, dog
noget til Siden for Koret i en Fordybning inde ved en Søile.
Det var et livligt, udtryksfuldt Ansigt med aabne og ædle
Træk. Det andet viste sig længst henne paa Kirkegaarden,
nær ved Muren inde ved Porten, og havde ikke nogle matte
Straaler fra Lysene i Kirken trængt frem til Stedet, hvor det
viste sig, havde man i Skumringen knapt kunnet skille det
fra Muren. Den, der havde seet disse to Ansigter ved Siden
af hinanden, vilde ved det første Blik have havt vanskeligt for
at sige, hvilket af dem, der var det mest tiltalende. Kraft og
Mod og Beslutsomhed talte ud af dem begge; kanhænde var
selve Trækkene i det sidste, det, der viste sig ved Kirke-
gaardsmuren, mere regelmæssige, skjønt det nu befandt sig i
en mere ufordelagtig Belysning. Men der laa noget mørkt, noget
trist over dem, og deri skilte dette Ansigt sig fra det første.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free