- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
250

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

250 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.

Det var en liden, men stærkbygget Mand, hvis Dragt
vilde have bragt en til at tage ham for en ganske ubetydelig
Person, om ikke Sværdet ved hans Side og hans Holdning
havde givet ham et Udseende, der stillede ham høit over
Mængden af Menneskene.

Ridderen saa op, da han hørte sit Navn blive nævnt, og
hans Øie stirrede paa den lille Mand, som om han ikke
troede at have hørt ret.

«Skjæbnen fører os sammen, ædle Herre», sagde Manden,
«De kjender ikke mig, men jeg hørte Deres Navn blive ud-
talt af Kongen, og . . .»

«Kjender da De mig?» spurgte Ridderen.

«Hvem kjender ikke den modige Ridder, der stred saa
tappert ved Bornholm forleden Sommer.»

«Ha!» udraabte Ridderen og slog med Haanden mod
Sadelknappen, som om Erindringen af Kampen havde bidraget
til at øge hans Vrede.

«Tager jeg ikke feil», fortsatte den lille Mand, «Saa
gjætter jeg let, hvorfor De er her, og da findes der en Lighed
mellem os med Undtagelse i Landsmandsskabet.»

«Hvem er De da?» spurgte Ridderen.

«Engelbrekt Engelbrektsson fra Kopparberget i Dalarne.»

«Og hvad vil I her?»

«Løse Dalalmuen ud af Fængsel!»

«Ah!» udraabte Ridderen, «De har Ret, Engelbrekt, og
eftersom Skjæbnen saa mærkelig har ført os sammen, Saa
følg mig til mit Herberge. Jeg har meget at spørge efter
Frænder og Venner, og imorgen maa jeg drage herfra
igjen.»

Engelbrekt var villig hertil, og de fulgtes ad til Her-
berget, hvor de snart befandt sig paa Tomandshaand i et
lidet Værelse. Den dystre Ridder blev her meddelsom, og
Engelbrekt fik rede paa meget, der hidtil havde været ham
ubekjendt angaaende Kongen og hans nærmeste Omgivelse.
Man kom naturligvis snart ind paa Kapitlet om Krigen med
Greverne af Holstein og Hansestæderne, og Engelbrekt fik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0256.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free