Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SORTEBRODEREN. 201
Kamp, hvis Udbrud den opstigende Tordensky snart fremkal-
der. Saadan var Sindsstemningen hos alle Dalamænd.
Men fromme Bønner steg Morgen og Aften op fra de
betryktes Hjerter til Gud og Sankt Erik og alle Helgener for
Engelbrekts Vel.
Størst var dog Bekymringen for ham hos dem, der nær-
mere kjendte ham, og da naturligvis først og fremst i hans
eget Hjem. Hans fromme Hustru skjøttede som sædvanlig
Hus og Hjem, men det drømmende Blik og det blege Ansigt
samt Faamæltheden talte tilstrækkelig om den Ængstelse og
Frygt, hun bar i sit Hjerte, forøget ved den sidste Aftens
Optræden paa Gildestuens Gaardsplads.
Den følgende Dags Aften var Fader Johannes kommen
hjem. Han havde fattet hendes Haand og seet hende saa
godt og trofast ind i Øiet og sagt:
«Vær tillidsfuld, Kvinde, med Guds og Sankt Eriks Hjælp
skal Fogdens Arme denne Gang blive for korte!» i
Og han havde fremført Engelbrekts Hilsen, og «Fader
Johannes havde derved nikket vemodsfuldt til hende. Men
alligevel var det, som om hun ikke rigtig nærede den samme
Tillid til ham som før, skjønt hun ikke nænnede at lade ham
mærke noget saadant. Den Hast, hvormed Munken den.
skjæbnesvangre Kveld var kommen til Gaarden, efterat Engel-
brekt og Herman havde begivet sig til Gildestuen, den Hem-
melighedsfuldhed, hvormed han havde gaaet tilveie for at tage
ud af Stalden en Hest — alt dette var noget, som i hendes
Tanke anklagede Manden. Det stred mod den Aabenhed og
Ligefremhed, som hun havde været vandt til at finde hos ham,
og som altid og i alt skulde iagttages i Engelbrekts Hus.
Men som Tiden gik, blegnede dog disse Anklager, naar
hun saa den Kraft og det Alvor, hvormed Munken søgte at
efterkomme hendes fraværende Mands Vilje og skjøtte hans
Arbeide, og især da hun mærkede, hvor ømt han tog sig af
den saarede Fostersøn.
Pater Johannes var kyndig i mangt og meget, men frem-
for alt var han flink i Kunsten at læge Saar, og han aflagde **
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
