Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
«Du har udtalt et Navn, Herman», fortsatte hun, «baade
jeg og Pateren har hørt det. Se saa, bliv ikke rød, Herman,
Kerstin ved mere end du eller nogen tror . . . Agnes har
reddet dit Liv; thi hun elsker dig.»
Med en Heftighed, der kanske vilde have foranlediget et
Forbud for Kerstin at besøge oftere den syge, om nogen
havde seet det, fattede Herman Kerstins Haand, og hun lo
saa godt derved, som om hun havde vidst, at hun aabnede
Døren til en Himmel.
«Kjærligheden skal hjælpe Pateren at helbrede dig», sagde
hun, «se, derfor maa du vide, at jeg saa Grevens Datter følge
paa Afstand dem, som bar dig hjem Ersmessedagen om
Natten . . . det var hun; thi jeg fulgte hende siden paa Af-
stand, naar hun sneg sig hen til Fogedgaarden, og der bor
jo nu Greven og hans Datter. Siden har hun grædt og sør-
get over dig, det ved jeg ogsaa; men se, hendes Taarer er
som Regnet om Vaaren, de vil fremkalde Blommer, ak . ..
ak, andre Taarer falder, som Stormen presser ud af den
skjælvende Blomme, og som Nattefrosten gjør til Is, hu ...»
Den skjønne Kvindeskikkelse rystede heftigt, men det
var, som om en indre Kraft opretholdt hende. Hun lo saa
mildt, og hendes Øine var fulde af Taarer.
«Agnes!» hviskede Herman knapt hørlig.
«Stille, stille, lykkelige Herman . . . Natten stunder til,
og nu skal du sove godt og drømme lyse Drømme, hvor
Solen ler paa sommergrøn Eng ... Stille, stille og hør,
Trosten synger i Skoven, den er fri, den er lykkelig, og Vin-
den bærer dens Sang over Engen, og alle smaa Blommer
bøier sine Bægere og indaander Fred og Vellyst. Der svær-
ges om. evig Troskab, der lægges Haand i Haand . . . men
Trosten synger, og Solen ler, det er Livets Vise, Unger-
svend . . .> |
Saaledes talte hun længe, og hendes Stemme var liflig
og mild og kjærtegnede saa forunderlig den syges Øre.
Han kunde vel ikke sætte megen Lid til den Sindssvages
Tale, men det gjorde ham godt at høre den, og han syntes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
