- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
302

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

302 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.

min Ven tilbage, og overtog sin Gaard, og han levede nogle
Aar lykkelig med sin Hustru. Men snart kom Ufærden over
dem. — En Aften, da min Ven kom hjem fra Thinget, var
hans Hustru forsvunden . . .»

Munken gjorde et Ophold i Fortællingen. Hans Blik:
svævede drømmende over Gjenstandene frem for ham. Man
kunde have troet ham se den Ven, om hvem han talte, frem
for sig. Hans Ansigt var blegt, og det rykkede i Kindmusk-
lerne, som om de havde villet spotte Mandens Kunst at be-
herske sig selv. |

«Mindet smerter dig, Fader», sagde Herman derved og
fattede Munkens ene Haand med begge sine, «lad os gaa fra
dette Emne.»

«Nei, nei ... jeg vil fortælle til Punktum. Grevedatteren
var forsvunden, og al Efterforskning var forgjæves. Barnet,
en Gut, var overladt den sørgende Fader ... fra Gaarden

havde hun blot taget med sig en ung Hest, som hun havde
faaet af sin Mand . . >

Atter gjorde Munken et Ophold. Gjentagelsen af disse
Minder syntes at være vanskeligere, end han vilde tilstaa.

«Saa han aldrig mere sin rømte Hustru?» spurgte
Herman.

«Jo, han saa hende ... i Kongens Gaard ved en andens
Side og med et andet Navn . . . Se, der har du min Vens
Historie. Gjøgen kan lægge sit Æg i et Spurverede, men
Spurven kan aldrig lege med Ørnens Unger.»

«Med dette kan De dog ikke slutte Deres Vens Historie»,
sagde Herman. «Jeg synes, han burde have talt med den
Mand, ved hvis Side han fandt sin Hustru . . .»

«Han gjorde det», gjenmælte Munken med en dyb, hul
Stemme, «og hans Vrede tog Overhaand, saa han blev en
Morder . .. . Efter den Dag var han sig ikke mere lig . ..
Han tilbragte Dage og Nætter under Sorg og Bodsøvelser,
tiler i

«Til Døden befriede ham .. >

«Ja, du siger det — til Døden befriede ham . . .»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free