Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
et Daggry for Sveriges Land; og ligesom for at give dem
sin rette Betydning, stod der midt imod dem den brændende
Fogedborg. Med sine Taarn, sine mørke Fængsler og sine
tunge Minder om Vilkaarlighed og Fortrykkelse, om Lænker
og Forbandelse, om Sukke og Kval, lignede den brændende
Fæstning et mørkt Aandevæsen, der hyllede sig ind i en
Kappe af Taage og stod i Begreb med at flygte bort for
Lyset — denne uoverskuelige Hær af blændende Lys, der
langsomt men uimodstaaelig marscherede frem af Skoven
henover Markerne.
Men som han stod der, helt og holdent hensunken i
Betragtningen af den fremrykkende Hær og hengav sig til
de lyse Fremtidsdrømme, som den fremkaldte, hørte han ikke,
hvorledes Kampens Gny bag ham gik over til Seiersraab
og Jubel.
«Johannes!» hørtes da en Stemme raabe nede fra Foden
af Høien. |
Han vendte sig om, og se — der kom en Mængde af
sorte Skikkelser ud af den brændende Rede, og forrest saaes
en liden Mand, der syntes at ile foran de andre henimod ham.
Tæt ved den lille Mand tegnede sig paa Skraaningen af
Bakken mod Himmelen en høi og slank Skikkelse.
«Engelbrekt . .. Herman!» udraabte Munken og skyndte
sig at møde de ankommende, idet han knapt kunde beherske
den overvældende Glæde, der fyldte hans Hjerte.
I nogen Afstand viste Erik sig, sort og blodig, men med
et Træk af lyksalig Henrykkelse i sit Ansigt.
Men Karlsvognens Armstang viste da, at St. Hansdagen
1434 var oprunden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
