- Project Runeberg -  Engelbrekt Engelbrektsson : historisk Fortælling i to Dele /
553

(1895) [MARC] Author: Carl Georg Starbäck With: Jenny Nyström-Stoopendaal
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I VADSTENA. bb3

Der blev en Larm blandt Herrerne. Alle reiste sig.
Flere af Ridderne drog halvt sine Sværd, som om de vilde
styrte sig over den dristige Mand, som stod der saa rolig
og dog saa majestætisk i al sin Bramfrihed. Sluttelig tog
Biskop Tomas tilorde:

«Velbaarne Herrer og gode Mænd», sagde han, «ingen
skulde vel bedre kjende eders Hjertes Tanker end jeg . ..
stik Deres Sværd i Skeden, Hr. Filip; og De, Hr. Karl

Ormsson, læg Baand paa Deres Sind! Hvad vil I? ... Er
[ ikke ærlige svenske Mænd? . .. Og hvad vil den ædle
Bergmand der? . . . Er han ikke en Folkets Mand, som vil

leve og dø for vort gamle Rige og den Lov og Ret, som vi
har arvet fra Fædrene? Overlad Ynglinger at støde Hovedet
imod Klippen . . . Er der Sandhed i Mandens Ord, hvi tøver
vi? Jeg forener mig frivilligt og uden Tvang med denne
Mand og Sveriges Almue!»

Biskoppens Ord, men ogsaa Engelbrekts værdige Hold-
ning, stillede paa en mærkelig Maade de opbrusende Sind.
Selv Biskop Knut begyndte at finde det umuligt at stampe
«mod Brodden. Dog var det med øiensynlig Anstrengelse, han
søgte at holde god Mine med slet Spil. Dette var ogsaa
Tilfældet med Biskop Sigge. Tilslut spurgte Engelbrekt endnu
en Gang de to Biskopper, om de vilde gjøre fælles Sag med
de andre gode Herrer.

«Ja», svarede de næsten lydløst.

«Da skal I her paa Stedet affatte Opsigelsesbrevet- til
Kongen!» bød Engelbrekt.

Og det blev, som han vilde. Brevet affattedes, forsynedes
med Herrernes Underskrifter og overleveredes Engelbrekt, der
selv vilde besørge dets Oversendelse til Kongen.

Senere ud paa Eftermiddagen befandt Engelbrekt sig i
sit Herberge, sysselsat med at skrive og undertegne en Mængde
aabne Skrivelser til Østergøtlands særskilte Herreder.

Han var netop færdig dermed, da gamle Ulf traadte
ind og sagde:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:29:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/engelbrno/0559.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free