Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PILEGRIMEN. 587
«Som en ærlig Kongens Ridder har De forholdt Dem,
det vil jeg bevidne for hele Sveriges og Danmarks Ridder-
skab!» udraabte Grev Hans og rakte Ridderen sin Haand, som
denne greb. ,
Derpaa red han bort med sit Folk henad Hulveien.
Da de var blevne ene, vendte Greven sig til Herman og
fattede hans Haand.
«Meget synes at have forandret sig, siden vi sidst saa
hinanden i Haven ved Gripsholm! Jeg kommer næsten som
en arm Mand til Sveriges Rige, medens De har erhvervet Dem
stor Anseelse, Herman Berman.»
«Jeg vil dog betragte den Dag for den lykkeligste, da jeg
kunde være Dem til nogen Nytte, Grev Hans.»
«Deri er jeg nu for stedse bleven Deres Skyldner», sagde
Greven med et venligt Smil og trykkede Hætten paa sin Pile-
grimskaabe mod det blødende Hoved. jern
Herman raabte paa en af sine Mænd, som var kyndig i
Lægekunsten og bad ham forbinde Greven, hvad denne ogsaa
lod ske. Men da Herman vilde lade ham ledsage videre paa
Veien, afslog han dette med Bestemthed.
«Nei, nei», sagde han, «inden Johan Wale hernæst kan
faa en Slotsherre til at vove et Tog over Grænsen, vil jeg
allerede have naaet Oppensten, hvorhen jeg agter mig. Og
med Undtagelse af Johan Wale og Jøsse Eriksson ved jeg ikke,
at jeg har nogen Uven i Sveriges Land. Jeg og Melcher her
vi skal nok tage os frem den gjenstaaende Del af Veien. Hav
Tak, Herman. Jeg haaber, vi fremdeles skal faa se hinanden |»
Der laa noget saa hjerteligt i Grevens Stemme og Mine,
at Herman blev ganske beklemt om Hjertet, saaledes som nian
staar aldeles ved sine Ønskers Maal.
Greven og Melcher Gjordsson, som han havde med sig,
drog sin Vei, og Herman blev ladt alene. Men nu var hans
Hjerte saa fuldt af Glæde og svulmende Forhaabninger, at han
forlod sine Mænd og red som en Lynild udover Feltet. Først
sent paa Aftenen vendte han tilbage.
Da overraktes ham et Brev fra Engelbrekt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
