Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
786 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
ding fra Herrerne af Nat- og Dagslægten, hvis Stamgods Gøks-
holm laa herved den sydlige Strand af Hjælmaren, blot et
Par Mil fra Ørebro. Kunde han undgaa den Fare, der uden
Tvivl truede ham fra dette Hold, følte han sig overbevist om,
at han nærmede sig Maalet for sin Pilegrimsfærd, og dette gav
ham ny Kraft.
Just ved Solopgangen den 3die Mai kom han frem Syd
om Ekeby Mose og gik saa mod den Aas, der øst for Mosen
strækker sig i nordlig Retning fra Kumla helt hen til Ørebro.
Paa denne Aas gik Veien nordover, og i den tidlige Morgen-
stund vovede Belgsting sig frem paa denne, hvorfra han
havde en udstrakt Udsigt over Landet rundt omkring. Mod
Nord saa han Mosås Kirke og mod Øst Mosjøen. Han nær-
mede sig Stranden af denne for at se efter, om han der
kunde finde en Baad, da han ellers havde at vælge mellem den
farlige Vandring langs den nævnte Aas, eller at gaa rundt
Ekeby Mose og vest for denne nærme sig Ørebro.
Kommen ned til Stranden satte han sig under en strut-
tende Gran. Det var saa lunt og stille omkring ham, og en
Helligdags Fred sænkede sig over hans Hjerte. Han saa
klarere nu end nogensinde før sit henrundne Liv med alle
dets Skygger træde frem for sig, og et Suk stjal sig frem
fra hans Bryst. Da, ligesom for at sammenbinde Luftspei-
lingen fra det svundne med Virkeligheden, saa han Engelbrekts
Ansigt dernede paa Sjøen. Det var blegt og udtæret, men de
alvorlige Træk var saa fredfulde og blide, og for Betragterens
Sind var det, som om. Solen havde brudt frem og spredet
Skyggerne eller trængt dem tilbage til Billedets Baggrund,
mens de nærmest svundne Aar med deres Forsagelser, deres
Møie og Kampe og deres herlige Frugt laa der som en gøyl-
den Ager, naar Vinden sagte farer frem derover en solbelyst
Sommeraften og vugger de modne Ax. Det kjære Hoved
hvilte mod Knæet af en gammel Mand med isgraat Skjæg,
der sad i Bagstavnen af en liden Baad, der med kraftige
Aareslag dreves frem over den speilblanke Sjø.
Belgsting sprang op og satte Haanden over Øiet.: Synet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
