Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
790 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
Kongens, og derfor skal I og de, som lever efter os, se, at
hver Tid skal have sin Mand!»
Samtalen fik et Anstrøg af Høitidelighed, som ingen af
de nærværende søgte at hæve, og jo mere Engelbrekt talte
og udviklede, hvad han vilde, og hvad som ifølge hans
Mening burde ske, for at det Værk, som de fælles havde paa-
begyndt, maatte faa en ønskelig Fuldbyrdelse, desto mere
reves alle med af hans Ord. Og senere da denne Mand, hvis
Magt kunde lignes ved en Konges, udtalte sit fromme Ønske
om snart at faa forlade sin høie Stilling og vende tilbage til .
sit bortgjemte Berg og til Kobberrøgen fra sin Hytte, saa var
det ikke langt fra, at de gamle Mænd havde faldt ned for
hans Fødder.
Saaledes svandt Eftermiddagen, og Lys tændtes i Salen.
Da skraldede atter Hornet ved Porttaarnet, og en Stund der-
efter traadte den høie og mørke Ridder Bengt Stensson fra
Gøksholm ind. Ridderens Blik var mørkt, og man vidste
ikke rigtig, om det var Had eller Hykleri, som glødede i
det, — at han ikke kom som en oprigtig Ven, det syntes
enhver at kunne se. |
»Paa Deres Leide kommer jeg, Engelbrekt», sagde han,
«for at tilspørge Dem, om jeg maa faa være med Fred i
Riget for Dem?»
«Det Spørgsmaal er ikke vanskeligt at besvare», ytrede
Engelbrekt, idet han med Møie reiste sig, «enhver ærlig svensk
Mand maa leve med Fred i Sveriges Rige |»
«De véd dog, at Feide raader mellem mig og Dem!»
«Jeg ved det... og jeg vil sige som saa, at paa mig
skal det ikke komme an, om den Feide ikke tager slut!»
Ridderen blev hed og svarede med Heftighed. Men der
laa noget saa tiltalende i hele hans Optræden, og især var
dette aabne Sprog, om end bittert og støttende sig til en
urigtig Opfatning, dog saa overensstemmende med Engelbrekts
Karakter, at selv denne Heftighed gjorde ham Ridderen
bevaagen. Efterat de længe havde samtalt om Aarsagerne
til Feiden dem imellem, sagde sluttelig Ridderen:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
