Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
796 ENGELBREKT ENGELBREKTSSON.
Nu reiste Kerstin sig og kyssede krampagtig Sølvkjæden.
Men hendes Pande var klar og tri, og hendes Blik straalte i
Lys. Hun smuttede sagte hen til sin Fader og hængte med
let Haand Kjæden om hans Hals.
«Nu har vi seiret, Fader», sagde hun og kastede sig paa
Knæ foran ham, «nu har du faaet igjen din Datter, Kerstin;
tilgiv mig, tilgiv mig, at jeg har været saa længe borte fra
dig, men jeg har søgt efter den Kjæde og den Bue, som jeg
engang for længe, længe siden tog fra dig . . . nu skal Lyk-
ken vende tilbage, Fader, og du blive den rige Belgsting igjen,
og Mændene skal ære dig som fordum.»
«Ja, ja, du har Ret, Kerstin», stammede Faderen, og hans
Stemme var mere svag, Saavel af den svindende Livskraft, som
af den overvældende Sindsbevægelse, «ja, Lykken er kommen
tilbage med Engelbrekt og dig ... Gud være mig naadig!»
«Cecilia!» hviskede Kerstin sagte i hans Øre, og Engel-
brekt gjentog Ordet.
Manden rykkede krampagtig til, og hans Øine lukkede sig.
En Stund var det saa stille, at man kunde have troet, at
hans Aand allerede havde forladt Støvhytten. Men saa slog
han atter op Øiet, og et forklaret Skin straalte fra hans
Ansigt. |
«Hils Cecilia, at jeg har tilgivet hende!» sagde han med
klar Røst.
Derpaa trak han med fast Haand ud Pilen og saa paa
den skarpe, blodfarvede Spids, kastede den derpaa fra sig og
fattede med den ene Haand Engelbrekt, med den anden
Kerstin.
«Gud, tag imod min Aand!» hviskede han og lod sit
Hoved synke mod Engelbrekts sænkede Skulder.
Alle stod tause. Endog Svenden, der havde skyndt sig
frem og grebet den afvæbnede Morder, stod med sænket Ho-
ved. Morderens Øie lyste med Vanviddets glansløse Ild.
Pludselig hørtes «Skridt udenfor Slotstrappen og Sporer klinge
mod Stenene. Ridder Bengts høie Skikkelse viste sig paa
det nederste Trappetrin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
