- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs Fragment / Første Deel. Indeholdende A.'s Papirer /
238

[MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Den Ulykkeligste

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

238
fandt han ingen Hvile, end ikke i Graven, vandrer han
maaskee igjen ustadig om i Verden, har han forladt sit
Huus, sit Hjem, blot ladet sin Adresse tilbage! Eller
er han endnu ikke lunden, han den Ulykkeligste, hvem
end ikke Eumeniderne forfølge til han finder Templets
Dør og de ydnr^gt Bedendes Bænk, men hvem Sorgerne
holde i Live, Sorgerne følge til Graven!
Skulde han ikke være funden, da lader os, kjære
2vfj,naQavty.Qtofi,tvoi, som Korsriddere tiltræde en Vandring,
ikke til hiin hellige Grav i det lykkelige Østen, men til
hiin sørgelige Grav i det ulykkelige Vesten. Ved hiin
tomme Grav ville vi søge ham, den Ulykkeligste, visse
paa at finde ham; thi som de Troendes Længsel stunder
til den hellige Grav, saaledes drages de Ulykkelige mod
Vesten til hiin tomme Grav, og Enhver opfyldes af den
Tanke, at den er bestemt for ham.
Eller skulde en saadan Overveielse ikke være en
værdig Gjenstand for vor Betragtning, vi, hvis Virksom
hed, at jeg skal etterkomme vort Selskabs hellige
Skikke, er Forsøg i den aphoristiske tilfeldige Andagt.
vi, der ikke tænke og tale aphoristisk, men leve aphoristisk,
vi, der leve difogtojuwoi. og segregati, som Aphorismer i
Livet, uden Samfund med Menneskene, udeelaglige i
deres Sorger og deres Glæder, vi, der ikke ere Med
lydere i Livets Larm, men eensomme Fugle i Nattens
Stilhed, kun en enkelt Gang forsamlede for at opbygges
ved Forestillinger om Livets Usselhed, om Dagens Længde
og Tidens uendelige Varighed, vi, kjære ZvpTiaQavty.Qtoptvo i,
som ikke troe paa Glædens Spil, eller paa Daarernes
Lykke, vi som Intet troe paa uden paa Ulykken.
See, hvor de trænge sig frem i talløs Mængde, alle
de Ulykkelige. Dog, Mange ere de, som troe sig kaldede,
Faa ere de Udvalgte. En Adskillelse skal der befestes
imellem dem — et Ord, og Hoben forsvinder; udelukkede
ere nemlig, übudne Gjæster, alle De, som mene, at Døden
er den største Ulykke, som bleve ulykkelige, fordi de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Mar 11 22:51:47 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/enteneller/1/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free