Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Den Ulykkeligste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
båge, Du kan ikke sørge, saa kan Du jo haabe. — Nei
jeg kan ikke haabe; thi han var en Gaade. Vel min
Pige, jeg forstaaer Dig, Du staaer høit paa Ulykkens
Stige; betragter hende, kjære ZvunaQavty.Qioutvot,, hun
svæver næsten paa Ulykkens Spidse. Dog, Du maa
dele Dig, Du maa haabe om Dagen, sørge om Natten,
eller sørge om Dagen, haabe om Natten. Vær stolt;
thi af Lykken skal man aldrig være stolt, men vel af
Ulykken. Du er vel ikke den Ulykkeligste, men er det
ikke Eders Mening, kjære Zv/unaQavixQWfuvoi, at vi tilkjende
hende et hæderligl accessit. Graven kunne vi ikke til
kjende hende, men Pladsen nærmest ved den.
Thi der staaer han, Udsendingen fra Sukkenes Rige,
Lidelsernes udkaarne Yndling, Sorgens Apostel, Smertens
tause Ven, Erindringens ulykkelige Elsker, i sin Erindren
forvirret af Haabets Lys, i sin Haaben skuffet af Erin
dringens Skygger. Hans Hoved er besværet, hans Knæ
ei- slappet, og dog hviler han sig kun paa sig selv.
Han er mat og dog hvor kraftfuld, hans Øie seer ikke
ud til at have udgydt, men drukket mange Taarer, og
dog flammer der en Ild deri, der kunde fortære hele
Verden , men ikke en Splint af Sorgen i haus eget
Bryst; han er bøiet, og dog varsler hans Ungdom ham
et langt Liv, hans Læbe smiler ad den Verden, der
misforstaaer ham. Staaer op, kjære ZvpnaQavtxQwtitvoi,
bøier Eder, Sorgens Vidner, i denne høitidelige Time.
Jeg hilser Dig, store Übekjendte, hvis Navn jeg ikke
veed, jeg hilser Dig med Din Hæderstitel: den Ulykke
ligste. Vær hilset her i Dit Hjem af de Ulykkeliges
Menighed, vær hilset ved Indgangen til den ydmyge
lave Bolig, der dog er stoltere end alle Verdens Paladser.
See Stenen er væltet fra, Gravens Skygge venter Dig
med sin liflige Kølighed. Dog Tiden er der maaskee
ikke endnu , lang maaskee Veien ; men vi love Dig
oftere at forsamles her for at misunde Dig Din Lykke.
Saa modtag da vort Ønske, et godt Ønske: gid Ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
