Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
375
ja dette, at hun blev synlig paa Broens yderste Spidse
var ligesom et Tegn paa, at hun forsvandt for mig —
da hun viste sig nærved. Hun var gaaet Huset forbi,
i en Fart griber jeg efter min Hat og min Stok for, om
muligt endnu mange Gange at komme hende forbi og
atter bag efter hende indtil jeg havde opdaget hendes
Bolig — da jeg ved min lilsomhed stoder til en Dames
Arm, der just var iferd med at præsentere Thee om.
Et frygteligt Skrig opløftes, jeg staaer med Hat og Stok,
ene bekymret for at komme bort, og for om mulig! at
give Sagen en Vending og motivere min Retirade, ud
bryder jeg med Pathos: som Cain vil jeg være land
flyglig fra det Sted, der saae dette Theevand spildt.
Men som om Alt havde sammensvoret sig imod mig
faaer Værten den fortvivlede Idee at ville continuere min
Bemærkning og erklærer høit og dyrt, at jeg ikke faaer
Lov til at gaae, førend jeg har nydt en Kop Thee, selv
præsenteret Damerne den spildte Thee og saaledes gjort
Alt godt igjen. Da jeg holdt mig fuldkommen over
beviist om, at min Vært vilde i nærværende Tilfælde
ansee det for en Høflighed at bruge Vold, saa var her
intet Andet for end at blive. — Hun var forsvunden.
d. 16.
Hvor det er skjønt at være forelsket, hvor det er
interessant at vide, at man er det. See det er For
skjellen. Jeg kan blive forbittret ved Tanken om, at
hun anden Gang forsvandt for mig og dog glæder det
mig i én vis Forstand. Det Billede, jeg eier af hende,
svæver übestemt mellem at være hendes virkelige og
hendes ideale Skikkelse. Dette Billede lader jeg nu vise
sig for mig; men netop fordi det enten er Virkelighed
eller Virkeligheden dog er Anledning, har det et eget
Trylleri. Jeg kjender ingen Utaalmodighed, thi hun maa
dog hore til her i Byen, og det er mig i dette Øieblik
nok. Denne Mulighed er Betingelsen for, at hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
