Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Forførerens Dagbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
497
melancholsk ved denne Tanke, og dog, det vedkommer
jo ikke mig. Nyd, passiar ikke. De Folk, der gjøre
Profession af slige Overveielser, nyde i Almindelighed
slet ikke. Imidlertid kan det ikke skade, at Tanken
herom kommer frem; thi denne Veemod, ikke paa egne
men paa Andres Vegne, gjor En i Almindelighed lidt
mere mandig skjøn. Et Veemod, der dæmrer som et
Taageslør skuffende over den mandlige Styrke, hører med
til det Mandlig-Erotiske. Hertil svarer hos Qvinden en
vis Tungsindighed. — Naar en Pige først har hengivet
sig aldeles, saa er det Hele forbi. Endnu bestandig
nærmer jeg mig til en ung Pige med en vis Angst, mit
Hjerte banker, fordi jeg føler den evige Magt, der ligger
i hendes Væsen. Ligeoverfor en Kone er det aldrig faldet
mig ind. Den Smule Modstand, man ved Hjælp af Kunst
søger at gjøre, er Intet. Det er, som om man vilde
sige, at den gifte Kones Kappe skulde imponere mere
end den unge Piges übedækkede Hoved. Derfor har
Diana altid været mit Ideal. Denne rene Jomfruelighed,
denne absolute Knibskhed har altid beskjæftiget mig
meget. Men medens hun altid har occuperet min Op
mærksomhed, har jeg tillige altid havt et ondt Øie til
hende. Jeg antager nemlig, at hun egentlig slet ikke
har fortjent alle de Lovpriisninger over hendes Jomfrue
lighed, som hun har indhøstet. Hun vidste nemlig, at
hendes Spil i Livet ligger i hendes Jomfruelighed, derfor
bevares den. Dertil kommer, at jeg i en philologisk
Afkrog af Verden har hørt mumle om, at hun havde en
Forestilling om de forferdelige Fødselssmerter, hendes
Moder havde gjennemgaaet. Dette har afskrækket hende
og deri kan jeg ikke fortænke Diana; jeg siger nemlig
med Euripides: jeg vil hellere tre Gange gaae i Krig end
eengang føde Børn. I Diana kunde jeg nu egentlig ikke
forelske mig, men jeg negter ikke, jeg gav meget for
en Samtale mccl hende, for hvad jeg vilde kalde en ret
skaffens Conversation. Til alskens Gjækkeri maatte hun.
i
II
I Enten—Eller. I. 5. Udg. 32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
