- Project Runeberg -  Enten - Eller : et Livs-Fragment / Anden Deel. Indeholdende B.'s Papirer : Breve til A /
15

(1894-1895) [MARC] Author: Søren Kierkegaard
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Ægteskabets æsthetiske Gyldighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

15
uhyre Løgn ; thi Du vil slet ikke virke, Du vil experi
mentere, og fra dette Synspunkt betragter Du Alt, ofte
med megen Frækhed; og Virksomhed er altid Gjenstand
for Din Spot, som da Du engang yttrede om en Mand,
der paa en latterlig Maade var kommen af Dage, Noget
der da gottede Dig i mange Dage, at man vidste for
resten Intet om hans Livs Betydning for det Hele og
det Store, men nu kunde man sige om ham, at han i
Sandhed ikke havde levet forgjæves.
Som sagt, det Du vil være er — Skjæbnen.
Stands nu et Øieblik. Jeg agter ikke at præke for Dig,
men der er en Alvor, som jeg veed Du har endog en
ualmindelig dyb Agtelse for, og Enhver, som har Magt
nok til at fremkalde den hos Dig, eller Tillid nok til
Dig til at lade den fremtræde hos Dig, vil i Dig, det
veed jeg, see en ganske Anden. Tænk Dig, for at tåge
det Høieste, tænk Dig, at Alts almægtige Ophav, at
Gud i Himmelen saaledes blot vilde sætte sig som en
Gaade for Menneskene, vilde lade hele Menneskeslægten
svæve i denne rædsomme Uvished, vilde der da ikke
være Noget, der vilde oprøre sig derimod i Dit Inderste,
vilde Du noget Øieblik kunne udholde denne Qval, eller
vilde Du noget Øieblik kunne bringe Din Tanke til at
fastholde denne Rædsel! Og dog maatte han vel nærmest,
om jeg saa tør sige, bruge dette stolte Ord: hvad ved
kommer Mennesket mig. Men derfor er det heller ikke
saaledes; og nåar jeg udsiger, at Gud er übegribelig,
da opløfter min Sjæl sig til det Høieste, det er netop i
de saligste Øieblikke, at jeg udsiger det, übegribelig,
fordi hans Kjærlighed er übegribelig, übegribelig, fordi
hans Kjærlighed overgaaer al Forstand. Udsagt om Gud
betegner det det Høieste; nåar man nødsages til at ud
sige det om et Menneske, betegner det altid en Feil,
stundom en Synd. Og Christus ansaae det ikke for et
Rov at være Gud liig, men ydmygede sig selv, og Du
vil ansee de aandelige Gaver, der ere Dig skjænkede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:44:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enteneller/2/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free