Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Ligevægten mellem det Æsthetiske og Ethiske i Personlighedens Udarbeidelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
dybe og alvorlige Naturer, der have hengivet sig dertil,
i deres Liv have erfaret Meget og saaledes ere blevne
skikkede til at tjene Andre, der ville vove sig ind paa
denne farlige Vei, med Raad og Anviisning og Vink,
derom tvivler jeg ikke, men desuagtet bliver denne Vei
ikke blot en farlig Vei, men en Afvei. En Inconseqvents
ligger der altid deri. Naar Mystikeren overhovedet ikke
agter Virkeligheden, saa sees ikke, hvorfor han ikke med
samme Mistro betragter det Moment i Virkeligheden, da
han blev berørt af det Høiere.
Mystikerens Feil er da ikke, at han vælger sig selv,
thi det gjør han efter min Anskuelse vel i, men hans
Feil er, at han ikke vælger sig rigtigt, han vælger efter
sin Frihed, og dog vælger han ikke ethisk; men man
kan kun vælge sig selv efter sin Frihed, nåar man
vælger sig ethisk; men ethisk kan man kun vælge sig
selv ved at angre sig selv, og kun. ved at angre sig
selv bliver man concret, og kun som concret Individ er
man et frit Individ. Mystikerens Feil ligger derfor ikke
i noget Senere, den ligger i den allerførste Bevægelse.
Anseer man denne for rigtig, saa er enhver Fjernelse
fra Livet, enhver asketisk Selvplagelse kun en yderligere
og rigtig Conseqvents. Mystikerens Feil er, at han i
Valget ikke bliver concret for sig selv og heller ei for
Gud ; han vælger sig selv abstrakt og mangler der
for Gjennemsigtighed. Dersom man nemlig troer, at det
Abstrakte er det Gjennemsigtige, saa tager man feil; det
Abstrakte er det Uklare, det Taagede. Hans Forelskelse
i Gud har derfor sit høieste Udtryk i en Følelse, en
Stemning; i Aftenskumringen, i Taagernes Tid smelter
han sammen med sin Gud i übestemte Bevægelser. Men
nåar man vælger sig selv abstrakt, da vælger man sig
ikke ethisk. Først nåar man i Valget har overtaget sig
selv, iført sig sig selv, gjennemtrængt sig selv totalt saa
ledes, at enhver Bevægelse er ledsaget af Bevrdstheden
om et Ansvar for sig selv, først da har man valgt sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
