- Project Runeberg -  Den danske erobring af England og Normandiet /
36

(1863) [MARC] Author: Jens Jacob Asmussen Worsaae - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - IV. Sveavældet, Noregsvældet og Danevældet. Danernes og Nordmændenes første Tog til de vestlige Lande fra Aar 787 til 830. Danekongen Godfreds Kamp mod Karl den Store. Godfreds og Karls Død

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vestens meest civiliserede Folk: med Franker og
Angelsaxer, og som desuden blandt alle nordiske Vikinger
spillede den meest fremragende Rolle ved deres mægtige
Erobringer, men det var tillige en Følge af Danefolkets
overveiende Anseelse og Betydning paa den Tid i Norden
selv. Det for hele Norden fælles Sprog heed derfor
almindelig »dansk Tunge« (»dönsk túnga«), ligesom senere
de af Vikingetiden med dens store Erobringer
omfattede Aarhundreder ere, for Nordens Vedkommende,
fortrinsviis og træffende blevne kaldte Danevældets Tid.

Baade Daner og Nordmænd optræde iøvrigt paa
selvsamme Tid, ja i de selvsamme Aar, for første Gang
i Vikingefærd i de vestlige Lande, skjøndt kjendelig
strax nærmest i forskjellige Egne.

Omtrent ved Aar 790 var det, at Vestens Folk
bleve grebne af Overraskelse ved det uventede Syn af
nordiske Vikingeskibe med deres frygtelige hedenske
Krigere. Efterat tre Vikingeskibe allerede i Aaret 787
vare komne til Dorsetshire, paa Kysten af Wessex, hvor
de Danske havde hærget og dræbt Shiregreven
Beaðuheard — den første Angelsaxer, der faldt i
Vikinge-Tiden — landede (danske?) Vikinger igjen i Aaret 793
paa Nordhumberlands Kyst. De indtoge Øen Lindisfarne,
ødelagde den hellige Kirke og øvede Mord og Plyndring.
Aaret efter bemægtigede de sig Egferts Kloster ved
Mundingen af Wear Floden, myrdede ligeledes der
Munkene og traadte Helligdommene under Fødder. Flere
af Skibene forgik dog senere i en Storm, hvorved mange
Hedninger mistede Livet [1].


[1]
The Saxon Chronicle Ao. 787, 793 og 794.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/erobring/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free