- Project Runeberg -  Den danske erobring af England og Normandiet /
37

(1863) [MARC] Author: Jens Jacob Asmussen Worsaae - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Förste Afdelning. VIKINGE-TIDEN - IV. Sveavældet, Noregsvældet og Danevældet. Danernes og Nordmændenes første Tog til de vestlige Lande fra Aar 787 til 830. Danekongen Godfreds Kamp mod Karl den Store. Godfreds og Karls Død

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Samtidig skete de første fjendtlige Angreb af
Nordmænd paa Skotlands og Irlands Kyster. Aar 793 hærgede
Hedninger, hedder det, alle Britanniens Øer, og i de
to følgende Aar tillige Øerne Holmpatrick og Rachlin
paa Irlands Nordkyst. Flere Gange nærmest før og
efter Aar 800 anrettede de ogsaa skrækkelige
Ødelæggelser paa den hellige Øe Jona eller Icolmkill
(beliggende mellem Skotland og Irland), der havde været
een af Planteskolerne for Christendommens Udbredelse
i hine vestlige Egne, og som endnu dengang havde et
berømt Kloster, indviet til den hellige Columba, efter
hvem Øen havde faaet Navn. Som ved Lindisfarne og
Wearfloden, saaledes plyndrede Hedningerne først og
opbrændte derefter alle Munkenes Bygninger paa Øen,
ved hvilken Leilighed næsten halvfjerdsindstyve
Mennesker, baade Geistlige og Lægmænd, omkom. Senere
igjen blev Icolmkill atter hærget af de hedenske
Nordmænd, som, afseet selv fra deres religiøse Fanatisme,
vistnok væsentlig have holdt Øie med Øen, da det var
et Sted, hvorhen talrige Troende dengang vandrede,
og hvorhen de bragte mange Kostbarheder til den hellige
Columbas høit anseete Kloster.

Allerede i de samme Aar, ja endnu tidligere havde
norske Vikinger stadig sværmet om paa Færøerne, Hjaltland
(Shetland), Orknøerne og Hebriderne, de af Nordmændene
saakaldte Syderøer. Det varede heller ikke længe, før
norske Vikinger formelig begyndte at overvintre og
sætte sig fast paa disse Øer, der, da Skotter og Irer
paa den Tid ganske manglede baade større Skibe og
Sømandsdygtighed i det Hele, maatte for Nordmændene
blive ligesom befæstede Leire, hvorfra de med saameget
større Tryghed kunde udgaae paa Tog til fjernere Egne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:53:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/erobring/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free