Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - I. Danmarks Tilstand ved Aar 1000. Uafbrudt Kamp mellem Hedenskab og Christendom. Kong Harald Blaatand christnet af den tydske Keiser. Oprør af Hedningerne under Haralds Søn Svend Tveskjæg. Svends Forjagelse. Tog til England. Hans Hjemkomst til Danmark. Nyt Oprør. Harald Blaatand dræbt. Svend Konge. Jomsborg og Jomsvikingerne. Svend fanget af Jomsvikingerne. Hans paafølgende Tog til England i Forening med Olaf Trygvesøn. Dennes Forlig med Kong Ethelred. Svends fortsatte Hærgen. Forlig. Ethelreds hemmelige Blodbad paa de Danske i England. Hævn fra Danmark i Vente.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
muligen for at fornye de Danskes tidligere Venskab
og Forbund med Normannerne. Den vendte i al
Fald hurtig tilbage til England endnu stærkere og
dristigere, end før.
Ogsaa denne Gang (1001) gik det ud over Wessex
og fornemmelig over sammes sydligste og sydvestligste
Grevskaber. Efterat de Danske ved Alton havde vundet
en dyrekjøbt Seir over Mændene fra Hampshire, søgte
de mod Vest til Devonshire, hvor de fik Understøttelse
af Høvdingen »Paling« eller »Pallig« (Palne?), der,
Skjøndt dansk af Herkomst og gift med Kong Svend
Tveskjægs Søster Gunhilde, havde givet sig i Tjeneste
hos Kong Ethelred, af hvem han havde faaet baade
anseelige Eiendomme og andre rige Gaver. Ikke
destomindre brød han nu sin Troskabseed, for at fremme
sine Landsmænds Hærgninger. Ligeledes Dorset- og
Somersetshire fik Danehærens Tilbagekomst at føle.
Efter at have adsplittet forskjellige mindre angelsaxiske
Hære, som hist og her havde villet standse dem,
hvorved flere Byer vare gaaede op i Luer, droge de
Danske med et stort Bytte og næsten trætte af
Hærgningerne til Øen Wight, hvor de toge Ophold for
Vinteren. Rimeligviis have de her forberedt et nyt og
endnu farligere Angreb. Thi nu blev Ethelred for Alvor
bange, og skyndte sig med, ved Hjelp af Ealdormannen
Leofsige, at faae et Forlig bragt tilveie med de Danske,
ifølge hvilket de, foruden Levnetsmidler, skulde erholde
udbetalt en Sum af 24,000 Pund. For at gjøre de
normanniske Hertuger uskadelige for England, ja
maaskee endogsaa for ligefrem at have en Støtte i dem,
giftede Ethelred sig ved samme Tid (1002) efter sine
to første Dronninger, Elfledas og Ethelgivas Død, med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
