Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - IV. Knud hyldet i London som Enekonge. Fiirdeling af England. Hans Ægteskab med Emma. Edric Streons Drab. Knud Konge i Danmark. Thorkil den Høies og Erik Jarls Død. Tingmændene og Vitherlagsretten. Knuds Omhu for Geistligheden. Engelsk Christendom i Danmark. Knuds Reise til Rom. Uroligheder i Danmark. Angreb af Norges og Sveriges Konger. Knuds Tilbagekomst. Slaget i Helgeaa. Knuds Herredømme i Norge og Skotland. Trudsler fra Normandiet. Knuds Død (1035). Uenighed i England. Riget deelt mellem Harald Harefod og Hardeknud. Strid mellem Danmark og Norge. Hardeknuds Forlig med Kong Magnus af Norge. Tog til England. Ethelreds Sønners mislykkede Fordring paa England. Harald udraabt til Enekonge i England. Hans pludselige Død. Hardeknud Konge. Mishandling af Haralds Liig. De Danskes Overmod. Hardeknuds Død (1042). Danevældets Undergang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kjærnetropper maatte ikke alene gjøre Udslaget i
mangen farlig Dyst, men ogsaa afgive en høist
nødvendig Betryggelse for Kong Knuds personlige
Sikkerhed og derved i det Hele for den af ham
gjennemførte danske Erobring af England.
Men det, som fornemmelig bidrog til at styrke og
udvide Knuds Anseelse og Magt i England, var hans
Yndest for og Velvillie mod Geistligheden. Han, der
paa sine Erobringstog uden Skaansel havde plyndret
Kirker og Klostre, var nu den ivrige og ydmyge
Christen, som paa enhver Maade søgte at gjøre det godt,
hvad han og hans Forfædre havde forbrudt mod Kirken.
Han byggede ikke alene Capeller paa de Steder, hvor
han havde holdt blodige Slag med Angelsaxerne, før
han vandt Riget, men han grundede paany et Kloster
til Ære for St. Edmund, der paa en grusom Maade
var bleven dræbt i sin Tid af Regner Lodbroks Sønner.
Ligeledes lod han Liget af Erkebiskop Elfeg af
Canterbury, hvem Thorkil den Høies Mænd under mange
Pinsler havde myrdet, med stor Høitidelighed føre til
Canterbury. Desuden skjænkede han rige Gaver til
geistlige Stiftelser og til Kirker, t. E. til Domkirken i
Winchester skjænkede han sin Guldkrone. Hans Yndest
hos Geistligheden maatte aabenbart ogsaa forøges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
