Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - IV. Knud hyldet i London som Enekonge. Fiirdeling af England. Hans Ægteskab med Emma. Edric Streons Drab. Knud Konge i Danmark. Thorkil den Høies og Erik Jarls Død. Tingmændene og Vitherlagsretten. Knuds Omhu for Geistligheden. Engelsk Christendom i Danmark. Knuds Reise til Rom. Uroligheder i Danmark. Angreb af Norges og Sveriges Konger. Knuds Tilbagekomst. Slaget i Helgeaa. Knuds Herredømme i Norge og Skotland. Trudsler fra Normandiet. Knuds Død (1035). Uenighed i England. Riget deelt mellem Harald Harefod og Hardeknud. Strid mellem Danmark og Norge. Hardeknuds Forlig med Kong Magnus af Norge. Tog til England. Ethelreds Sønners mislykkede Fordring paa England. Harald udraabt til Enekonge i England. Hans pludselige Død. Hardeknud Konge. Mishandling af Haralds Liig. De Danskes Overmod. Hardeknuds Død (1042). Danevældets Undergang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under den unge Hardeknud, hvem han fik udraabt til
Konge paa Viborgthing. Endog Dronning Emma skal
hemmelig have understøttet og opmuntret Ulf, der
tillige vistnok har kunnet regne paa en heel Deel af det
gammeldanske Parti, som ikke kunde finde sig i, at
Danmark skulde være underordnet ligeoverfor et
erobret og undertvunget Land.
Paa samme Tid synes Olaf Haraldsøn i Norge og
Anund Jacob i Sverige at have meent, at der nu var
en gunstig Leilighed til, i Knuds Fraværelse, at føre
Krigen over paa Danmarks Grund og derved afværge
den dem fra ham truende Fare. De samlede hver for
sig en Flaade og hærgede paa Kysterne af Sjælland og
Skaane. Det var netop det Foraar, da Knud i Paasken
overværede Keiserkroningen i Rom. Men kort efter
begav Knud sig paa Hjemveien. Han havde havt i
Sinde fra Flandern af at være gaaet lige til Danmark.
Men da han formodentlig underveis modtog
Efterretningen om Olafs og Anunds Færd saavelsom om Ulf
Jarls Forræderi, har han sandsynligviis ikke anseet sig
for tilstrækkelig rustet til strax at møde sine Fjender.
Han gik derfor først til England, samlede i Hast en
Hær og Flaade og seilede til Danmark, hvor han lagde
til i Liimfjorden, som dengang var et
Hovedsamlingssted for større Flaader fra forskjellige Egne, især naar
det gjaldt Tog til eller fra England.
I Liimfjorden traf Knud Ulf Jarl, som tilligemed
Hardeknud faldt Knud til Fode og bad om Naade.
Men Knud bød Ulf ledsage sig med hans Skibe og i
Gjerningen vise hans Troskab. Knud drog derefter
med den hele Flaade mod Olaf og Anund, hvem han
traf i Helgeaaen under Skaanes Kyst. I et blodigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
