Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - IV. Knud hyldet i London som Enekonge. Fiirdeling af England. Hans Ægteskab med Emma. Edric Streons Drab. Knud Konge i Danmark. Thorkil den Høies og Erik Jarls Død. Tingmændene og Vitherlagsretten. Knuds Omhu for Geistligheden. Engelsk Christendom i Danmark. Knuds Reise til Rom. Uroligheder i Danmark. Angreb af Norges og Sveriges Konger. Knuds Tilbagekomst. Slaget i Helgeaa. Knuds Herredømme i Norge og Skotland. Trudsler fra Normandiet. Knuds Død (1035). Uenighed i England. Riget deelt mellem Harald Harefod og Hardeknud. Strid mellem Danmark og Norge. Hardeknuds Forlig med Kong Magnus af Norge. Tog til England. Ethelreds Sønners mislykkede Fordring paa England. Harald udraabt til Enekonge i England. Hans pludselige Død. Hardeknud Konge. Mishandling af Haralds Liig. De Danskes Overmod. Hardeknuds Død (1042). Danevældets Undergang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
anerkjende hinanden saaledes dog, at den
Længstlevende skulde være Konge baade over Danmark og
Norge [1].
Muligen har Hardeknud skyndt sig med at afslutte
dette Forlig, for mere udeelt at kunne vende sin
Opmærksomhed mod England, hvor imidlertid
Begivenheder vare indtraadte, som paa det Nøieste berørte
hans og hans Slægts Interesser, og som ikke længere
tillode ham at sidde rolig i Danmark. Da Emma og
Godwin saa ofte forgjæves havde opfordret Hardeknud
til at overtage sit Rige i England, voxede Haabet hos
Ethelreds Sønner i Normandiet om at gjenvinde deres
Faders Throne. Om Moderen Emma hemmelig skulde
have opmuntret dem til at komme over til England, er
usikkert. Den Ældste af dem, Edvard, gik til
England, understøttet af en normannisk Flaade paa 40
Skibe, hvormed han ankrede ved Southampton. Han
drog selv derfra til sin Moder Emma i Winchester,
men fik kun en daarlig Modtagelse hos Folket, især
da Normannerne røvede og plyndrede som i et reent
fjendtligt Land. Angelsaxerne begyndte derfor ogsaa at
sætte sig saa kraftigt til Modværge imod Normannerne,
at Edvard fandt det nødvendigt at seile tilbage til
Normandiet og for det Første opgive alt Haab om, paa
den Maade at vinde Englands Krone. Endnu
ulykkeligere gik det hans Broder Alfred, som over Flandern
var draget til England, hvor han landede ved
Sandwich. Kentboerne modtoge ham med megen Glæde,
og Alfred lod sig deraf forlede til at gaae længere ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
