Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Afdelning. DE STORE EROBRINGERS TID - V. Edvard Confessor Konge i England. Norges Konge Magnus den Gode tillige Konge i Danmark. Fordringer paa England af Magnus og Svend Estridsøn. Magnus død (1047). Harald Haardraade Konge i Norge. Svend Estridsøn Konge i Danmark. Danske forjagede fra England. Strid med Normannerne. Normandiets Tilstand. Erobringer i Italien og paa Sicilien. Hertug William. Normannernes indflydelse paa Edvard. Godwin og hans Sønner forjagede. Deres Tilbagekomst. Normannerne, især Geistlige, forjagede. Sigurd Jarl af Nordhumberland død. Toste Godwinsøn hans Efterfølger, men snart forjaget. William af Normandiets Planer om Arvefølgen i England. Kong Edvard døer (1066). Harald Godwinsøn Konge. Angreb af Toste Jarl og den norske Konge Harald Haardraade. Deres Nederlag og Fald ved Stanford-Bro. William af Normandiets Landgang i Sussex. Slag ved Hastings (1066). Harald Godwinsøns Fald. Angclsaxernes Herredømme i England fuldstændig sluttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ham. Hans Sødskendebarn Kong Edvard havde i sit
Ægteskab ingen Børn, hvorfor Haabet om at blive
Edvards Efterfølger nok kunde opstaae hos en Mand
med hans Ærgjerrighed. Strax efter Godwins og hans
Sønners Forjagelse havde ogsaa William aflagt sin
Frænde et Besøg i England og sandsynligviis derved
yderligere besluttet sig til at vove Alt, for at vinde
Arven efter Kong Edvard.
Godwin Jarls og det national-engelske Parties
Indflydelse i England var imidlertid endnu ikke aldeles
tilintetgjort af de fremmede Normanner. Harald
Godwinsøn havde faaet Hjelp hos Nordmændene i Irland, og
medens nogle norske Høvdinger, som vare i Følge
med ham, hærgede paa Vestkysten af England og
Wales [1], gik han selv med sine Skibe ind i
Bristolbugten til den sydvestligste Deel af England, hvor flere
Shirer bleve grumt hærgede. Paa samme Tid var
Godwin Jarl, som i Flandern havde faaet en lignende
Hjelp, med sin Flaade kommen til Sydengland, hvor
han stødte sammen med Sønnen Harald. I Forening
seilede de derefter opad Themsen og tiltvang sig af
Kong Edvard Gjenindsættelse i deres Værdigheder og
Rettigheder. Godwin og hans Sønner bleve derved
saa mægtige, at det egentlig var dem, som styrede
England [2], hvorfor ogsaa Touren nu kom til de
indvandrede Normanner, især de forhadte Geistlige, at
forlade Landet. Flere af dem maatte ved en hurtig
Flugt redde sig for Udbruddet af det engelske Folks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
